EU-Kommissionens udspil til elmarkedsreform har både roser og tidsler

Af Knud Pedersen, formand for Radius Elnet og Cerius samt formand for iEnergi

Mange danske aktører på energimarkedet drog et lettelsens suk, da EU-Kommissionen for nylig fremlagde sit endelige udspil til en reform af elmarkedet. Kommissionsformanden, Ursula von der Leyen, havde nemlig annonceret et frontalt angreb på måden, elmarkedet fungerer i lyset af de voldsomme elprisstigninger sidste efterår.

Von der Leyen ønskede et opgør med, at prisen på strøm blev direkte påvirket af de voldsomme prisstigninger på naturgas som følge af krigen i Ukraine. Derfor har mange i branchen frygtet et indgreb, som reelt kunne underminere den grundlæggende prismekaniske i elmarkedet, som skal skabe balance mellem produktion og forbrug af strøm.

I Cerius og Radius ejer og driver vi elnettet i størstedelen af Østdanmark, og vi mener, at et sådant indgreb fra EU-kommissionen ville være en bombe under den grønne omstilling og udviklingen af et klimamæssigt bæredygtigt energisystem, som samtidig kan gøre os uafhængige af energiimport fra Rusland.

Heldigvis holder EU-Kommissionen nu fast i det helt centrale element i prisdannelsen på elmarkedet, hvor elprisen fastsættes i hver eneste time på baggrund af udbud og efterspørgsel efter strøm. Vi har nemlig brug for denne markedsmekanisme til at skabe balance mellem et relativt fast og uelastisk elforbrugsmønster og elproduktion baseret på en stadig større andel af varierende sol- og vindkraft.

Fremtidssikring af elnettet

EU-Kommissionen anerkender, at vi har brug for massive investeringer i mere vedvarende energi, i mere energilagring og fleksibilitet og i fremtidssikring af elnettet. Dette forudsætter et velfungerende og konkurrenceudsat elmarked, som skaber troværdige kortsigtede og langsigtede prissignaler, så både elmarkedets aktører og netselskaberne investerer på en måde som skaber størst mulig værdi for elkunderne og samfundet.

EU-Kommissionen skal roses for at forfølge de rigtige overordnede mål og for at holde fast i de fundamentale elementer i det nuværende markedsdesign. Når der alligevel er tidsler, så skyldes det EU-Kommissionens tilbøjelighed til at foreslå detailregulering, som risikerer at forstyrre markedet og skabe større usikkerhed, så forslagene kommer til at gå imod det erklærede mål og forsinke de store investeringer, som det er nødvendigt at gennemføre.

Jeg har noteret mig tre overskrifter, hvor netselskaberne i Danmark – på ryggen af EU-Kommissionens udspil og med hjælp fra det politiske system - kan bidrage væsentligt til at sikre et velfungerende og mere robust elmarked.

For det første skal netselskaberne kunne købe strøm til dækning af nettab på langsigtede aftaler med producenter af vedvarende energi. Nettabet udgør ca. fem procent af det samlede elmarked, og netselskaberne kan medvirke til at gøre elforbrugernes regning mere prisstabil og grøn og således konkret og markedsunderstøttende realisere en central pointe i EU-Kommissionens udspil. Dette kræver dog en ændring af den nugældende restriktive danske regulering på området.

For det andet skal netselskaberne kunne videreudvikle vores tarifering af elnettet i overensstemmelse med EU-Kommissionens ønsker, så vores indtægter i højere grad fastlægges ud fra de fremtidige investeringsomkostninger. Dette vil kræve justeringer i den danske regulering og politisk opbakning til at sikre langsigtede og robuste rammer for netselskabernes store investeringer.

Og for det tredje kan netselskaberne understøtte aktive, lokale forbrugerfællesskabers engagement i at udvikle vedvarende energi og fleksibilitetsløsninger. Dette arbejde er de danske netselskaber ved at sætte i gang under overskriften ’lokal kollektiv tarifering’, som der åbnes op for med det lovforslag, som Folketinget forventes at vedtage til ikrafttrædelse inden sommeren.

Endelig er det værd at nævne et vigtigt yderligere punkt EU-Kommissionens, hvor de danske netselskaber ligger i front i EU. Vi er langt, hvad angår avanceret måling af strømforbruget, og i Cerius og Radius arbejder vi aktivt med at gøre data mere tilgængelige og transparente for markedet til gavn for både mere innovation og konkurrence på elmarkedet, som i sidste ende kommer forbrugerne til gode.

Vi ser frem til, at de danske politikere og regeringen i tæt samspil med branchen kan plukke roserne af kommissionens arbejde - og i de kommende EU-drøftelser medvirke til, at tidslerne bliver efterladt.