Stop og meget lidt 'go' gør ondt på varmepumpebranchen
Kilde: Shutterstock
Tilgangen af ordrer på nye varmepumper styrtdykker efter et flot salg i 2022. Usikkerhed om tilskud og kommunal planlægning fremkalder rynkede øjenbryn blandt producenter og installatører. Nogle løsninger ligger lige for – andre må afvente initiativer under den nationale energikrisestab NEKST.
Vølund Varmeteknik i Herning har ansat folk for at følge med efterspørgsel på varmepumper som erstatning for oliefyr og gaskedler, men nu risikerer en del af dem at forlade virksomheden igen.
- Markedet er som dag og nat. 2022 var vores største år nogensinde. Vi gearede op – også i forventningen om, at markedet også i år ville være stort. Det har ingenlunde været tilfældet. Tværtimod, siger direktør Søren Krogh fra Vølund Varmeteknik.
Som en del af Danmarks grønne omstilling og for at gøre nationen fri af russisk naturgas appellerer regering og folketing til, at de mange hundredetusinde kunder, der bruger olie/naturgas til opvarmning, skifter til fjernvarme, nærvarme eller individuelle varmepumper. En national energikrisestab, NEKST, skal bl.a. se på, hvordan det kan ske… hurtigt.
Under de lejlighedsvis meget høje gaspriser i 2022 blev der sat pres på kommuner, fjernvarmeselskaber og varmepumpebranche for at sætte turbo på konverteringerne.
Søren Krogh glæder sig over, at der blev indført støtteordninger (afpropning af naturgasanlæg og bygningspulje), men han græmmer sig over, at kasserne hurtigt løber tom, og at der ikke er sat dato og beløb på fremtidig støtte. Konsekvensen er er stop og meget lidt ’go’.
- Markedet er gået i stå, konstaterer Søren Krogh, der appellerer til en hurtig afklaring af støtteordninger og kommunal planlægning (i de mange kommuner, der stadig ikke har leveret analyser) af, hvor der skal være fjernvarme eller ej.
Installatører: Det ser dystert ud
TEKNIQ Arbejdsgiverne bekræfter med en undersøgelse foretaget blandt varmepumpeinstallatører i marts, billede at et varmepumpemarked, der snart går i stå. Endnu har en del installatører et efterslæb på ordrer indgået i 2022, men fra maj og frem begynder det ifølge chefkonsulent Troels Hartung fra TEKNIQ Arbejdsgiverne at se dystert ud i forhold til nye ordrer og opgaver.
- Branchen installerede ca. 40.000 varmepumpeanlæg i 2022, hvoraf ca. 37.000 var konverteringer og 3.000 ny-installationer. Et fald på 20-30 procent i år er ikke urealistisk, og hvis vi ikke snart får en politisk afklaring, bliver antallet på et endnu lavere niveau i 2024, vurderer Troels Hartung.
Ligesom Søren Krogh ser han hurtig besked fra kommunerne om, hvor og hvornår der skal være fjernvarme i olie- og gasområder… eller ikke. Ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne haster det også med en afklaring af støtteordningerne.
- Derudover kunne det være nyttigt, hvis det offentlige – og her tænker jeg især på kommunerne – omfavnede varmepumperne. Kommunerne er rigtig gode til at snakke om fjernvarme, men der er også brug for borgernær rådgivning om varmepumper for alle de husstande, der ikke kan få fjernvarme, siger Troels Hartung, der i samme åndedrag er klar til at punktere en hårdnakket myte, der cirkulerer i nogle kommuner, om støj fra varmepumper.
- Antallet af støjklager til kommunerne om varmepumper er meget få. Vi taler om godt 100 i 2022 fra ca. en halv million varmepumper. Mit råd er, at folk skal lytte til en fagmand og få lavet støjberegninger, inden de køber en varmepumpe, siger Troels Hartung.
iEnergi: Nemme sten af fjerne
Branchechef Helle Juhler-Verdoner fra Intelligent Energi fortæller på baggrund af samtaler med sine medlemmer, at prisfald på gas kombineret med udløb af støtteordninger næsten har stoppet udrulningen af individuelle varmepumper.
Varmepumper er takket være fair priser på elektricitet stadig billigere i drift end gasfyr, men manglende tilskud samt høje renter er en barriere for konverteringen. Investeringen bliver for uoverskuelig for den enkelte borger.
For at fremme udviklingen er der nemme sten at rydde af vejen. For eksempel ligger der en bekendtgørelse om tilskud til varmepumper, der blot afventer en underskrift af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
- For at fremme udviklingen er der nemme sten at rydde af vejen. For eksempel ligger der en bekendtgørelse om tilskud til varmepumper, der blot afventer en underskrift af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M). Der er intet kontroversielt i bekendtgørelsen, men den skal underskrives, for at de, der sidder og venter på støtte til en varmepumpe, kan få at vide, om de har udsigt til tilskud, påpeger Helle Juhler-Verdoner.
Tilskud suppleret af gasafpropningstilskud, jf. en aftale indgået lige før påske, er dog ikke nok til at nå i mål med udfasning af fossile brændsler i opvarmningen, vurderer Intelligent Energi.
- Der er meget, der tyder på, at folk beholder deres gaskedler og oliefyr, nu hvor tilbagebetalingstiden på varmepumper er næsten fordoblet. Derfor er regeringens klimamål på 70 procent i 2030 i fare for ikke at blive til virkelighed i forhold til varmedelen, siger Helle Juhler-Verdoner, der opfordrer NEKST’en til dialog med branchen og kommunerne om løsninger, der kan sikre en grøn varmeløsning til de mange, der ikke har udsigt til fjernvarme.
Fjernvarme eller ej - det er spørgsmålet
Også i forhold til fjernvarmeudrulningen er der en del at tale om i NEKST’en, lyder budskabet fra Intelligent Energi, der i lighed med Vølund Varmeteknik og TEKNIQ Arbejdsgiverne efterspørger hurtigere kommunal afklaring af fjernvarme eller ej.
- Vi er også uhyre OBS! på hvilken type fjernvarme, der udrulles. For at få kvalitet på klima og økonomisk effektivitet er det helt afgørende, at de fossile brændsler i fjernvarmen konverteres til eldreven varmeproduktion, og at der satses på lav-temperatur fjernvarme med udnyttelse og boosting af lokale varmekilder fra vandselskaber, industri, supermarkeder og andet, siger Helle Juhler-Verdoner.
Forsyningsselskaberne investerer mange milliarder kroner i disse år, og disse massive investeringer i infrastruktur skal ifølge Intelligent Energi bruges til at styrke el-varme-sektorkobling og ressourceudnyttelse med de gevinster, der her ligger for varmekunder og samfund.
Aktuelt er der under ti procent eldreven kapacitet i varmeproduktionen (varmepumper/elkedler/overskudsvarme). Ifølge Helle Juhler-Verdoner har ingen et overblik over, hvor megen eldreven produktion og udnyttelse af overskudsvarme, der ligger i de igangværende projekter – og der sker ikke indregning af fleksibilitetsværdi i energimarkedet. Det er åbenbart for svært.
- Derfor er vi bekymrede for, at der bliver investeret skævt i den nye produktionskapacitet så sektorkoblingens fordele ikke udnyttes. Også det vil vi og vores medlemmer gerne drøfte under NEKST’ens varmespor, siger hun.
Mellem fjernvarme og individuelle varmepumper ligger lokale nærvarmeløsninger med nye fjernvarmerør med opvarmet vand fra lidt større centrale varmepumper.
- Disse løsninger skal understøttes i områder, hvor fjernvarmen ikke når ud, og hvor huspriserne ikke tilsiger lån til individuel varmepumpe. Der er flere eksempler, som skal bringes i spil. Det handler dels om at få løst organisering og finansiering, hvor der savnes en regulatorisk afklaring i forhold tik varmeforsyningsloven, siger Helle Juhler-Verdoner.
- Status på store varmepumper i fjernvarmen den 23. maj i Vejle:
- Fordele ved lavtemperatur-fjernvarme og sektorkobling den 8. juni i Vejle
- Grønne varmeløsninger til de danske landområder den 13. juni i Middelfart