DREM demo på Risø

Eksterne arrangementer

DREM-projektet, som har til formål at udvikle markedsløsninger til konflikter i elsektoren, inviterer til en demonstration af løsninger på SYSLAB på Risø den 13. juni.

I takt med at der kommer mere og mere vedvarende energi ind i elsystemet, og der forventes en stigende elektrificering, vil markedet skulle løse flere og mere komplekse opgaver. Med det udgangspunkt sigter DREM-projektet (DSO'ers rolle i elmarkedet) på at udvikle løsninger til de markedskonflikter, der af og til – men uundgåeligt – vil skabes, når kunder handler på engros- og balancemarkedet.

De identificerede løsninger stiller krav til DSO om aktiv involvering for at undgå overbelastningsproblemer i distributionsnettet – og det er den involvering, som illustreres den 13 juni. på SYSLAB på Risø. Samtidig demonstreres nogle af de konflikter, der kan optræde i markedet, og der følges op på debatten om, hvordan markedsløsninger kan faciliteres mest effektivt og gnidningsløst.

DREM-projektet har arbejdet i et års tid i workshops og arbejdsgrupper med bred deltagelse fra hele branchen. Bred deltagelse, fordi løsningerne berører flere parter i branchen. Resultatet af dette arbejde kan ses under "Materialer" i informationsboksen til højre.

Det må dog erkendes, at problemet er helt uventet kompliceret, og at vi nok ikke er helt i mål med løsningerne. Ved demonstrationen den 13. juni gives der således både et indblik i problemernes og løsningernes kompleksitet og en mulighed for at bidrage til den videre udvikling.

Program

10:00    Velkommen
v. Helle Juhler-Verdoner, Branchechef i Intelligent Energi
10:05 Introduktion
v. Poul Brath, Radius Elnet A/S
10:20 Demo #1
v. Jesper Holm, Markedskraft A/S
10:45 Netdrift og håndtering af flaskehalse
v. Tomas Christensen, Senior Director, Anlægsetablering, Radius Elnet A/S
11:15 Demo #2
v. Oliver Gehrke, DTU Elektro
11:30 HOFOR vedr. FlexHeat og DREM-erfaringer
v. Tore & Jesper
12:00 Frokost
13:00 Kort præsentation af hovedpunkterne fra løsningsdesign
v. Poul Brath, Radius Elnet A/S
13:50 Pause
14:00 Demo #3 og #4
v. Claus Amtrup Andersen, Direktør, EURISCO ApS
14:30 Diskussion af muligheder og problemstillinger for DREM-konceptet
Faciliteret af Poul Brath, Radius Elnet A/S
15:00 Afrunding

Hele elbranchen er inviteret til demonstrationen. Der er maksimalt plads til 50 personer i lokalet og deltagelse bliver efter ’først til mølle’.

Du kan tilmelde dig via tilmeldingslinket i informationsboksen til højre.

Information

Dato
13 juni 2019
Sted
DTU Risø Campus, Frederiksborgvej 399 (Bygning 776), 4000 Roskilde
Pris

Deltagelse er gratis

Varighed

Kl. 10.00-15.00

Materialer