Kommuner ønsker samarbejde og efteruddannelse i elektrificering

I ’gamle dage’ var Foreningen af Kommunale Elværker (FKE), der blev stiftet i 1925, en betydende spiller i dansk energipolitik. I 1998 lukkede og slukkede FKE, og siden har kommunerne kun i beskedent omfang beskæftiget sig med elsektoren.

Nu er der imidlertid ingen vej udenom. Kommunerne har nemlig af Folketinget fået en nøglerolle i elektrificeringen af det danske samfund – bl.a. i forhold til placering af ladeinfrastruktur til elektriske køretøjer, sikre placering af vindmøller/solceller, og understøtte at vi får omstillet 400.000 danske familier, der holder sig ved varme ved hjælp af naturgaskedler.

Kommunerne har brug for at efteruddanne sig i elektrificering, for siden dengang i 1990’erne er elektricitet gået fra sort til grøn. Med Folketingets afgiftslettelser er elektricitet også blevet billigt at bruge for eksempel til opvarmning.

Nødvendigt med tæt samarbejde

Kenneth Muhs (V), der er borgmester i Nyborg og næstformand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, påpegede på Intelligent Energis årsmøde, at mange kommuner er i fuld gang med visioner, klimaplaner, affaldsplaner, lokalplaner, mobilitetsplaner og meget andet, der berører elsektoren.

Nogle kommuner har tænkt mange tanker – andre knap så mange.

– Etabler kontakt til kommunerne! Vi har behov for hinanden, lyder invitationen til elnetselskaberne fra Kenneth Muhs, der bl.a. efterlyser mere viden om, hvor på elnettet der er plads til vindmølle- og solcelleparker.

Et ønske som Energinet har leveret et bud på i form af et kapacitetskort for transmissionsnettet. Om kort tid følger Energinet og Dansk Energi op med en fælles platform med data også for distributionsnettet.

Kenneth Muhs påpeger, at det også er vigtigt for kommunerne at vide noget om belastningen i distributionsnettet, når det handler om at placere ladeinfrastruktur til elbiler. Nogle af fremtidens ladestationer vil periodevis trække kraftigt på elnettet.

– Vi skal arbejde tæt sammen på tværs af offentlig og privat – og have borgerne med. Vi skal alle tage ejerskab til vores fælles mål, fastslår Kenneth Muhs.

Nye rør er dyrere end stærkere elnet 

Opgaven med at få de 400.000 danske familier fra gas og over på klimavenlige alternativer ligger også delvist på kommunernes bord. Kommunerne skal behandle fjernvarmeselskabernes projektforslag inkl. alternativer med individuelle varmepumper.

I sagsbehandlingen skal kommunerne sikre, at oplysningerne er korrekte, så der sikres en samfundsøkonomisk optimal løsning. En del af den proces handler om at foretage en høring blandt berørte parter, der skal bidrage til at sikre, at projektforslagene giver en retvisende beskrivelse.

Kommunernes rolle er vigtig, for de mange familier skal skifte opvarmningsform til individuelle varmepumper eller fjernvarme, hvis Danmark skal nå Folketingets mål om 70 procent lavere CO2-udledning i 2030.

Fjernvarmens sejrsgang

Over 60 procent af alle danske familier har fjernvarme i deres radiatorer, så de mange fjernvarmeselskaber – heraf en del med kommunale ejere – har gået sejrsgang hen over landet.

En del familier forventes i de kommende år at skifte gassen ud med fjernvarme; især hvis de bor i nærheden af eksisterende fjernvarmerør.    

– Men noget tyder også på, at vi samfundsøkonomisk nærmer os mætningspunktet. Lokale samarbejder mellem fjernvarmeselskaber, elnetselskaber, gasselskaber og kommuner faciliteret af Intelligent Energi viser, at det i mange tilfælde er markant billigere for samfundet at forstærke det eksisterende kollektive elnet fremfor at etablere et parallelt fjernvarmenet, påpeger ordstyreren på årsmødets seance om lokal energiplanlægning, chefkonsulent Henrik Martens fra Intelligent Energi.

Mange flere varmepumper vil sammen med elbiler kræve forstærkninger af det kollektive elnet, men prisen for at gøre elnettet klar til varmepumper vil ifølge analyserne være 5-10 gange billigere end at lægge nye fjernvarmerør ved siden af.

Solide samfundsøkonomiske analyser

Disse og mange flere pointer var til debat på årsmødet i Intelligent Energi, der også i den kommende tid vil facilitere dialog mellem aktører om, hvordan kommuner, infrastrukturselskaber, kommercielle aktører og borgere kan arbejde sammen om at speede den grønne omstilling op – ikke mindst i forhold til de restererede oliebyer og de mange naturgasenklaver.

– Kommunerne skal foretage en samfundsøkonomisk vurdering af fjernvarmeprojekter på et oplyst grundlag. Beslutningerne skal være teknologineutrale – det centrale er en samfundsøkonomisk optimal grøn omstilling, siger Henrik Martens.

– Alle forudsætninger skal være på plads, høringskredsen skal være bred og inkludere folk, der ved noget om de nye muligheder, for eksempel elektrificering og varmepumper, og det er vigtigt, at de kommunale sagsbehandlere er godt klædt på med den nyeste viden om det integrerede, grønne energisystem, vi er ved at bygge, påpeger han.

Vigtige svar for borgerne

De kommunale svar er vigtige for borgerne, for mange spørger, hvilken løsning de skal vælge. Svarene har også betydning for de tilskud, staten uddeler.

Hvis kommunen godkender et fjernvarmeselskabs projektforslag, går tilskuddet til fjernvarmeselskabet, og familien kan ikke længere få tilskud til en individuel varmepumpe.

De må dog fortsat gerne vælge en varmepumpe og takke nej til fjernvarme, hvis det er familiens ønske - men altså uden tilskud.