Nødvendigt med charmeoffensiv overfor ejere af naturgasfyr

Udbydere af fjernvarme og fortalere for individuelle varmepumper kæmper om de 450.000 hjem, der skal træffe et valg bort fra opvarmning med olie og naturgas i løbet af det næste årti. De mange valg er afgørende for, at Danmark kan reducere udledningen af klimagasser, som ønsket af Folketinget.

Snitfladen mellem fjernvarme og eldrevne varmepumper er til diskussion bl.a. i landets kommuner og i regi af Intelligent Energi, og der er fælles interesser i forhold til Danmarks 1.016 byområder med i alt ca. 380.000 naturgaskunder.

Produktchef Brian Nielsen fra Bosch, der sælger naturgasfyr og varmepumper til private, peger på, at rigtig mange naturgaskunder elsker deres kedler.

– Hvis vi ikke kommer med bedre tilbud, skifter de ikke fra naturgas. Der er brug for en charmeoffensiv, siger Brian Nielsen på et temamøde arrangeret af Intelligent Energi, torsdag.

Færre fly og solceller

En undersøgelse lavet af Marketminds viser, at omkring halvdelen af naturgaskunderne er særdeles glade for deres anlæg, selv når det er en dyrere løsning end varmepumpen og fjernvarmen, oplyser branchechef Helle Juhler-Verdoner fra Intelligent Energi.

Når husejerne bliver spurgt til, hvad de gerne vil gøre for klimaet, svarer de ’flyve mindre’ og ’sætte solceller på taget’. Skift af naturgasfyr står altså ikke i top, selv om naturgas ikke er så grønt, som navnet antyder. Afbrænding af naturgas fører til udledning af CO2.

– Mange af husejerne vil vælge deres nuværende opvarmning igen, så frem for kun at diskutere fjernvarme versus individuelle varmepumper er det vigtigt at forene kræfterne og styrke kommunikationsindsatsen om at sælge intelligent grøn omstilling og fordoble markedet, siger Helle Juhler-Verdoner.

Flere puljer på vej

At mange af naturgas-familierne skifter til et klimavenligt alternativ, er vigtigt i forhold til Folketingets 70 procentsmål for 2030. Derfor har staten bl.a. sat elvarmeafgiften ned og afsat 2,3 mia. kr. fra 2020-26 til at fremme omstillingen.

Husejere kan søge om støtte til en varmepumpe fra Bygningspuljen, ligesom de kan få tilskud til at deltage i en abonnementsordning i Skrotningsordningen. De to puljer, der administreres af Energistyrelsen, er åbne, og fra 2021 vil fjernvarmeværker kunne søge om støtte fra Fjernvarmepuljen, ligesom der bliver oprettet en Afkoblingspulje, der skal dække de gebyrer, husejerne skal betale for at komme af gasnettet.

Fra nytår vil kravene til fjernvarmeselskabernes samfundsøkonomiske beregning i deres projektforslag desuden blive skærpet. Kommunen skal vurdere de nye projekter i gasområderne og derved afklare, om det er fjernvarmen eller den individuelle opvarmning, der skal erstatte opvarmning med naturgas, der ellers har været et grundvilkår for den kommunale planlægning i flere årtier. Aftagepligt på gas ophæves 1. januar 2021, og forbrugerbindinger til gasnettet ophæves senere i 2021.

Kommunerne er ude af form

Hvordan kommunerne så håndterer opgaven med at informere borgerne om den overordnede opgave og finde ud af, hvor der skal være mere fjernvarme, vil helt sikkert være meget forskelligt.

– Vi er ude af form. Det er mange år siden, vi har lavet varmeplanlægning i denne skala, og for kommunerne er det en skal-opgave, vurderer energi- og varmeplanlægger Søren Magnussen fra Næstved Kommune.

Opgaven med at projektgodkende de nye lokale fjernvarmeområder er meget kompleks og kan hurtigt komme til at tage mange måneder eller måske år. Og i den sidste ende er det ikke sikkert, at borgerne er med på ideen.

Energichef Hans Andersen fra DEAS, der administrerer ca. 5.000 lejemål med olie og naturgas som varmekilde, er en af dem, der mener, at fjernvarmen har en udfordring, når det handler om hastighed.

– Når jeg spørger fjernvarmen, hvornår de kommer til et område, så svarer de, at det ved de ikke. Derfor kan valget af varmepumper blive meget let, siger Hans Andersen.

Klynger går hurtigere

For at komme op i tempo – og bygge bro mellem fjernvarme og mindre varmepumper – taler seniorprojektleder Martin Vesterbæk fra EWII Energi for en slags kompromis: Hvis man lokalt kan samle eksempelvis 20 huse om en central varmepumpe, der kan levere nærvarme, så kan omstillingen gå hurtigere end ellers.

– Fjernvarmen skal have mange med, for at det kan betale sig at trænge ind i nye områder. Hvis vi deler områderne op i klynger, kan det gå hurtigere, vurderer Martin Vesterbæk.

Kontorchef Marie Stenberg Lund fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at den generelle udvikling tilsat de foreløbige initiativer forventes at føre til konvertering af 60.-70.000 oliefyr og 120.-170.000 gaskedler frem til 2030.

Med andre ord kan der i 2030 fortsat snildt være i omegnen af 200.000 husstande, der bliver varmet op med fossile brændsler.