Østjyder sender energi og ressourcer i nye kredsløb

Kredsløb! Kerneydelsen er den samme – at håndtere affald og producere fjernvarme – men navnet er nyt og signalerer et lidt andet syn på sig selv og de opgaver, der skal løses.

Østjyder og alle andre skal fra 1. marts vænne sig til, at det kommunalt ejede AffaldVarme Aarhus under det nye navn Kredsløb vil skabe ’optimerede kredsløb for energi og ressourcer’.

Adm. direktør Bjarne Munk Jensen fra Kredsløb forklarer, at ’affald’ ikke længere er det bedste ord, for nu handler det mere om at håndtere ressourcer.

Som andre selskaber i den branche skal Kredsløb fremover hjælpe borgerne med at sortere deres affald i ti fraktioner, så mere kan genbruges og genanvendes – altså sendes videre i et kredsløb med minimal påvirkning af miljøet.   

– Ordet ’varme’ er heller ikke længere dækkende, for vi har lige oprettet et datterselskab, der skal beskæftige sig med fjernkøling. Og med hensyn til ’Aarhus’: Vi lægger os snart sammen med kraftvarmeværket i Skanderborg, så ingen af de tre dele i navnet AffaldVarme Aarhus er længere præcise, siger Bjarne Munk Jensen.

Handler det nye navn også om at signalere flere kommercielle aktiviteter?

– Vores fjernkøleselskab er 100 procent kommercielt, og generelt bevæger vi os i den retning. Tilslutningspligten er afskaffet, så fremover skal fjernvarme ses som en mulighed og ikke en pligt. Selv om vi i stigende grad får kommercielle aktiviteter, opererer vi i sidste ende samlet set som et ’hvile-i-sig-selv’-selskab, påpeger Bjarne Munk Jensen og fortæller, at der har været næsten 1.000 navne i spil i den proces, der har løbet de seneste år.

’Vi ved, hvad vi styrer efter’

Navnet skulle både være sigende, fængende og ikke være taget af andre. Derudover har det været et kriterie, at navnet skulle kunne varemærkebeskyttes i EU.

Har I i samme ombæring som navneskiftet ændret strategiske mål?

– Vi blev selskabsgjort i 2019. Med den nye bestyrelse fik vi vedtaget en ny strategi i maj 2021, mens navneskiftet var på vej, så vi ved, hvad vi styrer efter, siger Bjarne Munk Jensen med henvisning til en 2021-2025-strategi, der skal gøre det nemt for kunderne at være grøn. Et af målene er at levere klimaneutral energi i 2030 – med potentiale for at være klimanegativ.

➤ Læs 'Strategi 2021-2025' fra AffaldVarme Aarhus/Kredsløb

Kæmpe elkedel på vej

Mange taler om sektorkobling – hvor vigtigt er det for Kredsløb?

– El- og fjernvarmesiden er helt afhængige af hinanden. Ingen kan stå alene, så det er vigtigt, at vi hjælper hinanden, siger Bjarne Munk Jensen, der ser tegn på, at Dansk Energi og Dansk Fjernvarme ’har røget fredspibe’ efter nogle år med stærkere markeringer. Det hilser han velkommen, for elektricitet fylder mere og mere i Kredsløbs hverdag.

– I Aarhus har vi allerede en elkedel på 80 MW og er ved at bygge en på 200 MW på Studstrupværket, så vi kan optage mere elektricitet i fjernvarmesystemet. Når vi sammen med Innargi omkring år 2025 sætter de første geotermianlæg i drift, bliver vi en endnu større el-consumer, påpeger Bjarne Munk Jensen.

➤ Læs 'Geotermi kræver mere grøn strøm og udbygning af elnettet' hos Dansk Energi

Behov for væsentlig mere grøn el

Rundt om i landet blomster der den ene Power-to-X-plan op efter den anden, og realiseres de mange planer, vil det booste elforbruget kraftigt. Fremskrivninger viser, at elforbruget kan blive fordoblet frem til 2030.

Udfasning af naturgas og Ruslands angreb på Ukraine får ifølge Bjarne Munk Jensen også pilen til at pege på et behov for mere grøn elektricitet – og en stærkere elektrisk infrastruktur.

– Vi får brug for væsentlig mere grøn elektricitet, ellers lykkes vi ikke med klimaomstillingen. Alene det at levere brændstoffer til Mærsks flåde er en meget stor opgave, der kræver, at hele el-infrastrukturen udbygges samtidig med, at vi tænker på tværs af forsyningsarter, påpeger Bjarne Munk Jensen.

Og netop dét samarbejder I med elsektoren om i regi af Aarhus Kommunes strategiske energiplanlægning?

– Nemlig. NRGi, AURA Energi og Ørsted er med, og vi hjælper hinanden. Formandskabet går på tur, og lige nu sidder adm. direktør Jacob Vittrup fra NRGi for bordenden. Jeg er stolt over, at vi har etableret den slags samarbejde, så vi bedre kan finde de mest hensigtsmæssige løsninger og få et bedre – undskyld! – kredsløb, smiler Bjarne Munk Jensen.

➤ Læs ' Ny guide skal mobilisere det lokale Danmark til klimahandling' hos Dansk Energi

Elsalg giver billigere fjernvarme

Borgere og virksomheder i Aarhus-området får fjernvarme fra Studstrupværket blok 4, som Ørsted for nogle år siden omstillede fra kul til træpiller. Om kort tid lukker reserveenheden blok 3, men lokaliteten ud mod Kalø Vig får som nævnt snart en elkedel på 200 MW.

Derudover bliver der produceret fjernvarme og elektricitet på Kredsløbs affaldsenergianlæg i Aarhus og Skanderborg, på et halmfyret kraftvarmeværk, en havvandsvarmepumpe og nogle mindre anlæg. Samproduktionen af elektricitet og fjernvarme har betydet, at Kredsløb har kunne sætte varmepriserne ned i 2022 – takket være en betydelig produktion af elektricitet til gunstige priser i 2021.

– Både Esbjerg og Aalborg har nogle meget store varmepumper på vej, og det er også spændende at følge, siger Bjarne Munk Jensen, der med eldrevne varmepumper ser endnu et udviklingsspor, der kan give attraktiv fjernvarme via et øget elforbrug.

Støtter planer om lokal vindenergi

Når vi taler sektorkobling, er transportsektoren svær at komme uden om. Frederiksberg Forsyning er gået all in på skraldebiler på el. Går I samme vej?

– I første omgang går vi næste år halvdelen af vejen med vogne på el eller brint. Vi tør ikke endnu gå hele vejen, for vores vogne opererer i kuperet terræn. Teknologien er der ikke helt endnu – og så er der det store spørgsmål: Er der på længere sigt nok grøn el? spørger Bjarne Munk Jensen.

Vil I selv investere i vindmøller og solceller?

– Vi overvejer at investere i vindmøller - selvfølgelig inden for de mulige i rammer og med respekt for kommunalfuldmagten, siger Bjarne Munk Jensen og påpeger, at Kredsløb arbejder tæt sammen med NRGi om udvikling af geotermi.

– NRGi har planer om at rejse lokale vindmøller, og den strøm, de kommer til at producere, vil vi gerne aftage til geotermi-projektets varmepumper. Det vil være en smuk fortælling om et sammenhængende, lokalt energisystem, der selvfølgelig er hængt op på det nationale og internationale system, siger Bjarne Munk Jensen.