EnergyTech 2018 - data, digitalisering og decentralisering

Eksterne arrangementer

Den 15. november afholder Mediehuset Ingeniøren konferencen EnergyTech 2018, hvor fokus vil være på teknologiens transformation af el- og energibranchen.

Data, digitalisering og decentralisering er emner, der er kommet til at fylde meget mere de seneste år, og det mærkes også i energisektoren, hvor langt større andele af vedvarende energi, SmartGrid og intelligente energisystemer i dag trækker på data. De store teknologiske forandringer, som for alvor kun lige er begyndt, er helt centrale for omstillingen til et mere bæredygtigt samfund.

På konferencen EnergyTech 2018 dykker de ned i nogle af de nye teknologier inden for feltet, og de ser på de muligheder og barrierer, som de nuværende rammebetingelser fører til. Oplægsholderne til konferencen vil bestå af en blanding af forskere og branchefolk med solid erfaring.

Konferencen foregår den 15. november 2018 fra kl. 9.30 til 16.00 ved Mediehuset Ingeniøren på Kalvebod Brygge 31, 1560 København V. Tilmelding koster enten 1.449,00 kr. eller 2.449,00 kr. efter medlemsskab/abonnement og sker via linket i informationsboksen til højre, hvor man også kan finde yderligere information om konferencen.

Information

Dato
15 november 2018
Sted
Mediehuset Ingeniøren, Kalvebod Brygge 31, 1560 København V
Pris

Deltagelse koster enten 1.449,00 kr. eller 2.449,00 kr. efter medlemsskab/abonnement

Varighed

Kl. 9.30-16.00