Døren til bygningers energifleksibilitet skal låses op – men hvordan?

Opvarmning, ventilation, køling, belysning, varmtvandsbeholdere, motordrift, pumper, elbilopladning… teknik i og ved bygninger står for rundt regnet 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark og andre europæiske lande.

Hvis en større del af dette enorme energiforbrug kan blive mere fleksibelt, kan bygninger få en central rolle som ’virtuelle kraftværker’ for at sikre, at der er effekt og energi nok i elsystemet også i kolde, vindstille og solfattige timer.

- Når der er højt elforbrug og lave vind- og solressourcer skal vi gøre et eller andet for at sikre, at der er tilstrækkelig effekt, fastslår konsulent August Bech fra Green Power Denmark på et velbesøgt seminar om 'Intelligente bygningers rolle i fremtidens energisystem' afviklet i Schneider Electrics energirenoverede domicil i Ballerup.

Bygninger skal deltage i balancering

’Et eller andet’ er i øjeblikket en kombination af backup fra danske kraftvarmeværker og udlandsforbindelser, hvor især norsk vandkraft er guld værd som styrbar ressource. Lagring bl.a. i batterier kan blive en af fremtidens løsninger sammen med forbrugsfleksibilitet herunder for eksempel ved elbilopladning og fra bygninger.

Noget af det låste elforbrug skal låses op – det skal bevæge sig fra at være ufleksibelt til at være fleksibelt. Bygninger skal bruges til balancering, ellers når enderne ikke sammen, fastslår konsulent August Bech, Green Power Denmark.

En europæisk dagsorden

Hvordan bygninger kan blive mere energieffektive, og hvordan døren til bygningers fleksibilitet kan blive låst op, bliver diskuteret livligt mange steder i Europa, hvor Europa-Kommissionen med Fit-for-55 og REPowerEU har lanceret en stribe klima- og forsyningssikkerhedsinitiativer.

Et direktiv om øget energieffektivitet er netop blevet vedtaget, og det skal nu implementeres i national lovgivning og bl.a. tvinge mere energirenovering af bygninger igennem især i den offentlige sektor.

- Direktivet er supervigtigt for Danmark. Det er vores energieffektiviseringsstrategi. Rigtig mange tiltag er nødvendige, og det bliver svært for Danmark. Vi har mange dygtige virksomheder, men mangler en strategisk ramme, siger programchef Nethe Veje Laursen, Concito med tanke på hurtigst mulig klimaneutralitet og opfordrede til ambitiøs dansk implementering.

Indikator for intelligensparathed

Et revideret bygningsdirektiv, der retter sig mod millioner af private hjem og derfor påkalder sig meget stor opmærksomhed fra både ’venner og fjender’, er fortsat på vej gennem EU-systemet.

Endnu er uklart, om direktivet kan lande som et politisk kompromis under det nuværende spanske EU-formandskab eller må vente på det belgiske efter nytår.

Et af elementerne i Europa-Kommissionens forslag til bygningsdirektiv handler om at øge fokus på bygningsautomatik og installationer ved at forfremme en ’smart readiness indicator’. Denne SRI skal gå fra at være en frivillig metode under udvikling til at blive en obligatorisk indikator for intelligensparathed i slutningen af dette årti.

Læs om det europæiske SRI-arbejde Smart readiness indicator (europa.eu)

Teknologisk Institut har på opdrag fra Energistyrelsen gennemført en række test af mange forskellige typer bygninger, der generelt set kun i begrænset omfang kan spille sammen med energisystemet. Teknologisk Institut har også udarbejdet en liste med forslag til den fremtidige ordning for smarte hjem og bygninger.

- Mens vi venter på en obligatorisk SRI, er der behov for at arbejde videre bl.a. i forhold til de signaler, der skal komme fra elnettet, og afvikle konkrete demonstrationer af kombinationen af højt SRI-niveau og forretningsmuligheder, fastslår seniorkonsulent Christian Holm, Teknologisk Institut.

Han har noteret sig, at der er SRI-krav også i de tekster, Europa-Parlamentet og EU’s Ministerråd arbejder med frem mod de afgørende trialog-forhandlinger.

Læs om det danske SRI-arbejde (teknologisk.dk)

Branchechef Helle Juhler-Verdoner fra iEnergi ser frem til, at Bygningsdirektivet falder på plads:

- Vi vil have særlig fokus på, at Bolig-og Socialstyrelsen sammen med Energistyrelsen får skabt mere klarhed for markedets aktører, så der rent faktisk sikres, at bygninger kan styres effektivt og spille sammen med energisystemet, siger hun.

Fleksibilitet i praksis

Lige præcis demonstration af nutidens og fremtidens muligheder for at skrue op og ned for udstyr er IBM Danmark og Andel i gang med. Flex Platformen, der bl.a. har EY, Københavns Kommune, Netto, ATP og DOT Nordic som ’flex providers’, der spiller sammen med Energinets balancemarkeder. Ved at udnytte diverse data og smart styring kan der via Flex Platformen sikres en vis indtjening for deltagernes investerede kroner.

- Integrationen er typisk tilbagebetalt på 1-2 år, vurderer Associate Partner Camilla Palm Lethenborg hos IBM Consulting vurderer, at en tredjedel af energiforbruget i bygninger kan gøres fleksibelt.

Flex Platformen får løbende nye brugere. For få dage siden er IBM og Andel gået sammen om Energy FlexLab Ørestad med Bellagroup, TDC Net, Københavns Kommune, Salling Group og Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) om at udvikle en fleksibel bydel på Amager.

'Intelligente bygningers rolle i fremtidens energisystem’ blev arrangeret af Energiforum Danmark, WeBuild Denmark og iEnergi.