Lancering af 'Dialogoplæg: Etablering af et Data Space for Energi og Forsyning'

Eksterne arrangementer
Cybersikkerhed og binært talsprog

llustration: Gerd Altmann / Pixabay.

Danmark skal være et klimaneutralt samfund i 2050. Vi er allerede kommet langt i den grønne omstilling med manuelle processer og protokoller. Og ganske langt med dataopsamling og anvendelse. Men for at komme helt i mål, er vi nødt til at se digitalisering som infrastruktur på lige fod med ledninger og rør.

Vi skal sammen skabe en hastig og effektiv grøn omstilling, hvor forbrugeren sættes i stand til at reducere sit klimaaftryk gennem både sit el-, varme-, vand-og gasforbrug uden at opleve tab af komfort, stigende priser og fald i kvalitet. Hvordan sikrer vi en maksimal udnyttelse af infrastruktur og værdiskabelse på tværs af forsyningsarter?

Nøgleordene er data og dyb digitalisering inden for og på tværs af forsyningsarter og landegrænser. Et sæt fælles digitale spilleregler, der sikrer, at data kan anvendes på tværs og kan bruges i sammenhæng til at skabe morgendagens grønne løsninger. Med andre ord: et “Data Space for Energi og Forsyning”.

Et helt centralt element i et Data Space for Energi og Forsyning er dialog og samarbejde. Sektorerne, myndighederne og virksomhederne skal arbejde tættere sammen, så der kan etableres et robust fundament for fremtidens digitale sammenhænge indenfor og på tværs af sektorer, aktører og lande.

Tilmeld dig webinar

Dansk Energi og Energinet inviterer derfor til webinar, hvor du vil få deres bud på, hvordan vi kickstarter dialogen og samarbejdet om at etablere det digitale fundament for en effektiv grøn omstilling.

De kalder oplægget: Dialogoplæg: Etablering af et Data Space for Energi og Forsyning, og med dette ønsker de at invitere til bred og målrettet dialog og samarbejde om, hvordan vi skaber de bedste forudsætninger for den digitale transformation af energi- og forsyningsområdet.

Intelligent Energis medlemmer og samarbejdspartnere er i den forbindelse mere end velkomne til at deltage i drøftelserne den 26. november.

Program

10:30-10:35 Velkommen
/ ordstyrer Nicolaj Nørgaard Peulicke
10:35-10:50 Baggrund – hvorfor og hvad
/ Thomas Egebo, Energinet og Lars Aagaard, Dansk Energi
10:50-11:15 Dialogoplæg om Data Space – et spadestik dybere
11:15-11:30 Spørgsmål

Du kan finde tilmeldingen i informationsboksen til højre.

Information

Dato
26 november 2021
Sted
Virtuelt
Pris

Deltagelse er gratis

Varighed

Kl. 10:30-11:30