Kalundborg jagter bæredygtige løsninger på tværs af sektorer
Fra taget af Kalundborg Forsynings administrationsbygning har direktør Hans-Martin Friis Møller – og forsyningsselskabets mange gæster – udsigt til Kalundborg Fjord og byens berømte kirke med fem tårne. 360 grader rundt om vandværk, renseanlæg og fjernvarmeproduktion ligger de industrianlæg, der udgør Kalundborgs berømte symbiose. Foto: Jesper Tornbjerg.
Årtier gammel symbiose bliver ved med at forny sig: Fjernkøling fra Kalundborg Forsyning til Novo Nordisk og Novozymes bliver et nyt element i forsyningen af virksomheder i en af Danmarks vigtigste industribyer.
Kalundborgs visionære symbiose, hvor virksomheder udnytter hinandens affalds- og ressourcestrømme, har rundet 50 år – og er stadig i levende live som et globalt fyrtårn indenfor sektorkobling.
– Vi har tidligere sat et mål om at etablere ti nye ’strømme’. Fjernkøling er en af dem, fortæller adm. direktør Hans-Martin Friis Møller fra Kalundborg Forsyning med tanke på en aktuel investering på 1,4 mia. kr. i et køleanlæg, der fra 2025 skal forsyne Novo Nordisk og Novozymes med kulde til deres processer.
Fra taget af Kalundborg Forsynings administrationsbygning er der udsigt til Kalundborg Fjord og byens berømte kirke med fem tårne. 360 grader rundt om vandværk, renseanlæg og fjernvarmeproduktion på varmepumpe er der industrianlæg af forskellig slags:
Kalundborg Refinery (Danmarks største raffinaderi), Asnæsværket (Ørsteds flisfyrede kraftvarmeværk), Chr. Hansen (biotek), Avista Oil (genbrug af olie), NOV (rør, kabler og andet udstyr til energibranchen) og mange andre.
– Vi ligger midt i det hele, konstaterer Hans-Martin Friis Møller, der har været direktør for Kalundborg Forsyning i ti år og er et aktivt medlem af iEnergi.
Kalundborg Symbiose er et partnerskab mellem 16 offentlige og private virksomheder i Kalundborg. Sammen har skiftende virksomheder siden 1972 udviklet verdens første industrisymbiose med en cirkulær tilgang til produktion.
Hovedprincippet er, at en reststrøm i én virksomhed bliver til en ressource i en anden til gavn for miljø og økonomi. I det lokale partnerskab deler og genbruger virksomhederne ressourcer og opnår besparelser og minimerer affaldsmængden.
Hamrer pæle i jorden
Umiddelbart ned mod havnen i Kalundborg er entreprenører i disse uger ved at banke pæle ned i jorden, så den nye fjernkøle- og varmecentral kan blive solidt funderet, inden den begynder at pumpe koldt/lunkent havvand ind til anlægget, der skal producere op mod 22,5 grader ’koldt’ vand til virksomhedernes køling.
Fra centralen skal der nedgraves to diameter store rør tur/retur til Novo Nordisk og Novozymes, der begge er i gang med at udvide deres produktion. Når vandet sendes tilbage til fjernkøleanlægget i et kilometer lange rør, vil vandet være ca. 30 grader. Ifølge Hans-Martin Friis Møller er alt ’kendt teknologi’.
Kalundborg Forsyning er 100 procent ejet af Kalundborg Kommune, der skal drive forsyningsselskabet efter hvile-i-sig-selv-princippet. For at kunne producere og sælge fjernkøling på kommercielle vilkår har Kalundborg Forsyning med opbakning fra sin bestyrelse oprettet et særskilt aktieselskab: Fjernkøling Kalundborg A/S.
Fjernkøleloven og den tilhørende bekendtgørelse fra marts 2023 giver os nye muligheder, som vi er klar til at gribe.
Mulighed for ekstra fjernvarme
Kalundborg Forsyning mener at vide, at fjernkølesystemet i Kalundborg bliver det største industrielle fjernkølingsanlæg i Europa. Den kemikaliefrie køle-løsning bliver altså endnu et argument for faglige ’energiturister’ til at besøge den vestsjællandske by for at søge inspiration til energieffektive og cirkulære bud til fremtidens energisystemer. Hvert år får symbiosen 1.000-1.500 professionelle besøgende.
Noget af det næste kan blive at udnytte overskudsvarmen fra fjernkøleanlægget til produktion af fjernvarme. Ideen er at hæve temperaturen fra de ca. 30 grader til op mod 80 grader ved hjælp af en eldreven varmepumpe. Foreløbige beregninger viser, at Kalundborg Forsyning kan producere fjernvarme til op mod 40.000 husstande efter et sådant temperaturløft.
Med knap 50.000 indbyggere i Kalundborg Kommune og masser af fjernvarme fra Asnæsværket og en eksisterende varmepumpe, der trækker energi ud af Kalundborg Forsynings spildevand, skal der altså findes alternative afsætningsmuligheder fx i andre byer.
Dobbelt vandforbrug – dobbelt rensekapacitet
Opførslen af fjernkøle- og varmecentralen bliver ikke den eneste byggeaktivitet hos Kalundborg Forsyning i de næste par år. Øget industriel aktivitet i Kalundborg betyder, at forsyningsselskabet frem mod 2030 skal fordoble sin vandproduktion og fordoble sin kapacitet til at rense spildevand.
– Vi er et atypisk vandselskab, for 92 procent af vandet går til industrien. Kun knap otte procent sender vi videre til borgerne i kommunen. Fordelingen betyder, at vi skal arbejde tæt sammen med industrien og forstå dens behov. Samspillet betyder også, at vi for at mindske vores risici skal se på nye finansierings- og opkrævningsmodeller, siger Hans-Martin Friis Møller.
Som andre vandselskaber henter Kalundborg Forsyning grundvand op, så borgere og virksomheder kan få rent brugsvand. Derudover leverer Kalundborg Forsyning renset overfladevand fra Tissø til virksomhedernes procesvand, ligesom selskabet driver et lille afsaltningsanlæg, der omdanner havvand til drikkevand på Sejerø.
Opsamling af CO2 og Power-to-X
Præcis hvor meget vand/spildevand Kalundborg Forsyning skal levere/håndtere på længere sigt afhænger af en række forhold. Ørsted planlægger at indsamle CO2 fra Asnæsværket.
CO2’en kan blive udskibet og sejlet i deponi ude under Nordsøen, men der kan teoretisk set også blive tale om deponering på land i en geologisk formation på Vestsjælland. CO2’en kan også blive brugt i forbindelse med Power-to-X, der ligesom på mange andre lokaliteter i Danmark er visioner om i Kalundborg.
Hvis Power-to-X skal blive til virkelighed, skal der (meget) vand og (meget) elektricitet til, og hvis planerne økonomisk skal hænge sammen, skal der skabes nye bånd mellem nye og gamle symbiose-virksomheder.
– Vores største udfordring lige nu er, at vi ikke ved hvilke miljøkrav, vi skal udbygge vores spildevandsanlæg til, og hvilke miljøkrav, der kommer til at gælde for at sende spildevandsslam på landbrugsjord, siger Hans-Martin Friis Møller, der efterlyser grænseværdier fra Miljøstyrelsen hurtigst mulig.
Kalundborgs virksomheder oplever vækst, og det stiller store krav til områdets elnet. Derfor har elnetselskabet Cerius besluttet at investere over 300 mio. kr. i moderne infrastruktur.
– I Cerius er vi stolte af at kunne bidrage til det ambitiøse erhvervseventyr, som finder sted i Kalundborg. I den forbindelse vil jeg gerne kvittere for det gode samarbejde med både Kalundborg Symbiose, virksomhederne og kommunen, som alle har bidraget til den gode dialog og en samlet afklaring af behovet, siger direktør Jens Fossar Madsen fra Cerius, der sammen med sit søsterselskab, Radius, kommer vi til at investere op mod 12-14 mia. kr. i elnet frem mod 2030.
Cerius’ investering i Kalundborg omfatter flere store transformerstationer og et omfattende kabelarbejde. Udbygningen er en del af en større områdeløsning, som også trækker store investeringer for Energinet.
– Vi vil gerne kunne tilslutte nye kunder hurtigst muligt. Men når der er tale om så store effektbehov, så kan vi dog først tilslutte kunderne efter en omfattende infrastrukturudbygning. Det understreger behovet for at inddrage os hurtigt i processen, når der er udsigt til større by- og erhvervsudvikling, så vi kan bygge samtidigt med kunderne, siger Jens Fossar Madsen.
Efterlyser grænseværdier for mikroforureninger
EU har vedtaget et direktiv, der kræver et fjerde rensetrin, så medicinrester og andre mikroforureninger ikke ledes ud i vandmiljøet. Endnu er direktivet ikke implementeret til danske forhold, så Kalundborg Forsyning afventer klare retningslinjer for sine udledninger til Jammerland Bugt.
Kalundborg Forsyning har allerede etableret et ozonanlæg, der kan rense for mikroforureninger, ligesom selskabet sammen med en række danske og internationale partnere eksperimenterer med løsninger med aktivt kul.
Også i forhold til slamhåndtering deltager Kalundborg Forsyning i projekter, der kan skabe større bæredygtighed. For eksempel testes plantebaserede løsninger med tagrør og iris som indfangere af miljøfremmede stoffer, der nødigt skal ud på landbrugets arealer.
Vi forsøger at udvikle fremtidens teknologier sammen med en lang række partnere. Symbiosen lever.
Læs mere om Kalundborg Forsyning på deres hjemmeside