Virtuel Masterclass om fremtidens fleksible energisystem

Eksterne arrangementer

DG STORE-projektet inviterer interesserede til virtuel masterclass om sektorkobling og fremtidens fleksible energisystem, hvor bl.a. iEnergi vil give et oplæg i løbet af arrangementet.

Det danske energiforbrug skal være dækket af vedvarende energi i 2027, hvilket vil kræve nye løsninger og nytænkning på flere arenaer. Formålet med dette webinar er at undersøge, hvordan energifleksibilitet, energilagring og sektorkobling kan bidrage til at nå målet og potentielt reducere omkostningerne for den nødvendige netudbygning.

Ved at inddrage flere relevante aktører i energisystemet ønsker vi at kaste lys på, hvad udviklingen vil kræve af nye løsninger, samarbejdsmodeller og markedsmodeller, og hvordan kommuner og regioner kan understøtte udviklingen af et fleksibelt energisystem.

Webinaret arrangeres af projektet DG STORE, som er et dansk-tysk projekt med formål om at afdække muligheder for et mere fleksibelt energisystem gennem sektorkobling. I forbindelse med projektet er der udviklet en status quo rapport for det dansk-tyske energisystem, som giver et overblik over behovet for fleksibilitet i det nuværende og fremtidige energisystem. Webinaret afrundes med en præsentation af rapporten.

Tilmeldingsfrist: Mandag den 18. januar.

Du kan se programmet og finde tilmeldingen i informationsboksen til højre.

Information

Dato
21 januar 2021
Sted
Virtuelt
Pris

Deltagelse er gratis

Varighed

Kl. 13.00-15.00

Program