Webinar: Hvordan får vi det intelligente energisystem indtænkt i den kommunale planlægning?

iEnergis møder og workshops
Kilde: Pixabay

I samarbejde med Concito, inviterer vi hermed til webinar om det intelligente energisystem.

Vi kender de overordnede nationale målsætninger: Vi skal have meget mere vedvarende energi fra vind og sol, og vi skal have fortrængt de fossile brændsler via elektrificering af opvarmning, transport og industri. Det kræver flere solceller og vindmøller, det kræver udbygning af transmissionsnet og distributionsnet. Og hvis det skal ske effektivt, så kræver det sektorkobling, lagring og fleksibilitet – altså et intelligent og integreret energisystem. Målsætninger realiseres lokalt, og kommunerne spiller en afgørende rolle som hhv. planlægger, som bygningsejer, som (forsynings-) virksomhedsejer og som facilitator af den gode dialog på tværs af forsyningsselskaber, borgere og virksomheder. Men hvordan får vi det intelligente energisystem tænkt ind i den kommunale planlægning? Og hvorledes får vi skabt en værdifuld dialog mellem kommuner og de netselskaber, der lokalt er ansvarlige for udvikling af elnettet?

Information

Dato
9 december 2022
Sted
Afholdes online
Varighed

Kl. 10.00-11.30