Elnet, fjernvarme og kommuner skal på permanent speeddating

Ud med naturgas i hjem og på fjernvarmeværker – ind med elektricitet i form af varmepumper og elkedler. Hurtigt!

Mange er enige om, at ovenstående beskrivelse er en betydelig del af den opgave, Folketinget har stillet fjernvarmeværker, kommuner, elnetselskaber og andre involverede i den grønne omstilling af den danske rumopvarmning.

Færre er klar over hvor kæmpestor opgave, det egentlig er – og hvor meget ekstra og uvant dialog, det kræver at nå i mål i løbet af ganske få år.

Skal omstillingen lykkes inden for de næste knap ti år, kræver det nærmest permanent speeddating i trekanten mellem elnetselskaber, fjernvarmeselskaber og kommuner, så den samlede beslutningsproces kan komme op i tempo.

Funktionschef Frederik Dalgård Andersen fra netselskaberne Cerius og Radius oplyser, at de to netselskaber har indledt dialog med en del østdanske fjernvarmeselskaber – men langt fra alle – og har summet op, hvor meget ekstra el-kapacitet i transformerstationer/kabler deres planer vil kræve: 1.000 MW (1 GW).

– Måske er det i underkanten, men det er under alle omstændigheder rigtig meget. Bygger vi ud til 1 GW? Nej, ikke endnu for fugle på taget er ikke nok til, at vi går i gang. For os er det ikke nok at vide, at der kommer 40 MW i Frederikssund. Vi skal vide mere præcist, hvor der er behov for kapacitet, og om den for eksempel er fordelt på fire gange 10 MW, siger Frederik Dalgård Andersen på et velbesøgt dialogmøde mellem elnetselskaber, fjernvarmeselskaber, kommuner og andre interessenter.

25 gange Hillerøds effekt

Cerius og Radius er ikke desto mindre i gang med at påtage sig en del af den samlede økonomiske risiko ved at skrue gevaldigt op for investeringerne i eksisterende og nye elnet. Nogle af fuglene fra taget flyver helt sikkert ned og sætter sig på hånden…

– … og det kræver en enorm udbygning af elnettet. Hvis alle de projekter, vi kender til, bliver til noget, svarer det til 25 gange den effekt, vi leverer til Hillerød, fortæller adm. direktør Jens Fossar Madsen fra Cerius og Radius, der deler opgave med andre knap 40 elnetselskaber om at skulle håndtere rigtig mange nye nettilslutninger til varmepumper og elkedler.

Ekstrem udvikling i elforbruget

Partner Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse har kigget dybt i nogle af Energistyrelsens tabeller og fundet et bud på, hvor stort fjernvarmeselskabernes behov for ekstra kapacitet er på nationalt plan: 5.000-6.000 MW (5-6 GW).

– Det svarer til hele Danmarks samlede belastning, påpeger Hans Henrik Lindboe og tilføjer, at rigtige mange gasfyr og oliekedler skal omstilles til individuelle varmepumper, dér hvor fjernvarmen ikke når ud. De flere hundrede tusinde små varmepumper kræver en kapacitet på 3-4 GW.

Langt det meste af de måske krævede 9-10 GW vil blive tilsluttet distributionsnettene, der skal udbygges kraftigt med kabler og transformerstationer til elektrificering af rumopvarmningen. Læg dertil opladning af elektrisk transport, industri og andre dele af det danske samfund.

– Vi kigger ind i en ekstrem udvikling med en 5-7-dobling af elforbruget inklusive Power-to-X i løbet af de næste årtier, siger Hans Henrik Lindboe i sin rolle som ordstyrer på dialogmødet hos Cerius og Radius i Virum.

Fra 5.000 til 50.000 nye kunder pr. år

Også fjernvarmeselskaberne skal investere flittigt. Økonomisk konsulent Michael Søgaard Schrøder fra Dansk Fjernvarme vurderer, at hans medlemmer skal skrue op fra 5.000 årlige tilslutninger til 50.000 nye kunder om året. Skal den opgave løftes, påpeger han, er det nødvendigt med en bedre forståelse for de beslutningsprocesser, fjernvarmeselskaber, elnetselskaber og kommuner har hver især.

– Omstillingen sker nu! Tid er en faktor, og der er brug for planlægning. Det er vigtigt, at kommunerne påtager sig en koordinerende rolle. Vi har også brug for dialog med elnetselskaberne, for de ligger inde med viden, som ikke alle fjernvarmeværker har om tilslutningsprocesser, siger Michael Søgaard Schrøder, der ligesom Cerius og Radius inviterer parterne til at komme hinanden i møde med gensidig forståelse og udveksling af viden, så processerne kan køre mere parallelt, end det er tilfældet i dag.  

Hvilke teknologiske løsninger er i spil?

Energiplanlægger Jens Ole Pihl-Andersen fra Fors, der leverer fjernvarme til Jyderup, Roskilde og St. Merløse, har udarbejdet ni projektforslag om nye fjernvarmeværker i mindre byer. Beregninger viser, at den økonomiske favorit er noget i retning af 3,5-4 MW luft-vand-varmepumper til grundlast (85 procent) og 15 MW elkedler bl.a. til spidslast (15 procent).

– Ja, det vil belaste elnettet en del. En lille by kan få brug for 19 MW, når det hele spiller, siger Jens Ole Pihl-Andersen, der vurderer, at en by som Holbæk vil få brug for en varmepumpe på 40-50 MW.   

Fare for at ’glemme’ spildvarmen

Branchechef Helle Juhler-Verdoner fra Branchefællesskab for Intelligent Energi er enig i, at tidlig dialog mellem mange parter er afgørende for at finde de rette, energieffektive løsninger bl.a. i forhold til fremtidens fjernvarmeforsyning. Opgavens omfang in mente maner hun til omtanke og kreativitet.

– Gode løsninger er der mange af, men der mangler viden, mod og en prisloftregulering i fjernvarmen, som kan accelerere lavtemperaturfjernvarmens udbredelse med de fordele i form af reduceret nettab og samspil med elsystemet, som det udløser. Desværre kniber det ofte med implementeringen, bl.a. fordi de kræver komplicerede partnerskaber, siger Helle Juhl-Verdoner.

På WindEurope konferencen i Bella Center for nylig fastslog lektor og seniorekspert Kristina Lygnerud fra Lunds Universitet og Swedish Environmental Research Institute, at udnyttelse af spildvarme fra for eksemepl datacentre, metrosystemer og sygehuse har et betydeligt potentiale. Varmepumper og andre teknologier, der kan bringe spildvarmen ind på fjernvarmesystemerne, er kendte, og tilbagebetalingstiden typisk på 2-3 år.

Hvorfor sker det så ikke? På baggrund af flere europæiske projekter peger Kristina Lygnerud på mangel på viden blandt fjernvarmeselskaber, politikere og investorer i kombination med, at de europæiske CO2-kvotepriser fortsat er for lave.

Fortsat dialog på tre møder

Branchefællesskab for Intelligent Energi forsøger at rette op på den del, der handler om mangel på viden. Inden for de næste uger inviterer branchefællesskabet på dialog om store varmepumper i fjernvarmen (23. maj), grøn omstilling af industri/erhverv (31. maj) og lav-temperaturfjernvarme (8. juni).

– En af de pointer, vi gerne vil diskutere ud fra forskellige vinkler, er, hvorfor vi stadig er alt for dårlige til at udnytte overskudsvarme – og hvad vi kan gøre ved det, siger Helle Juhler-Verdoner.

Fleksibilitet = bedre udnyttelse af el-kapacitet

Udnyttelse af mere fleksibilitet i elforbruget – herunder på fjernvarmeværker med varmepumper og elkedler – er et andet middel til at gøre det samlede energisystem mere effektivt. På WindEurope, hvor der på elektrificerings-scenen blev sat fokus på løsninger til indpasning af mere fluktuerende elproduktion fra vind og sol, berettede Associate Partner for Environment, Energy & Utilities Thomas Due fra IBM om en relativ nystartet Flex Platform.

Med start i december 2022 melder en række parter ind med forbrug, der kan matche de forskellige elmarkeder. Deltagerne er Københavns Kommune (varme, ventilation, elbil-opladning), netto (proceskøling/frys), ATP (varme, ventilation), EY (komfortkøling, ventilation) og DOT (zink-gryde). DOT er nomineret til Green Power Prisen, hvor vinderen afsløres på topmødet den 1. juni.

➤ Se video om DOTs arbejde med fleksibilitet

På Flex Platform samarbejder IBM med Andel om at samle en fleksibel kapacitet på 166 MW fra supermarkeder, logistikterminaler, lufthavne, kommuner, ejendomsforvaltere, universiteter og produktionsvirksomheder.

– Netop den type data- og markedsdrevet sektorkobling skal vi have meget mere af. IBM og Andels Flex Platform er med til at gøre energisystemet mere effektivt, så vi kan indpasse mere elektricitet fra vind og sol i elnettet, siger Helle Juhler-Verdoner.

I 2022 dækkede de to vedvarende energikilder, hvad der svarer til 60 procent af det danske elforbrug. Om få år vil dækningen være på over 100 procent på årsbasis.