Renseanlæg misser grønne muligheder på grund af skæv lovgivning

I gamle dage - for få år siden - brugte renseanlæg ’bare’ en masse elektricitet. Nu er der – bl.a. hos Danmarks største spildevandsselskab – tale om mere komplekse anlæg med både energiforbrug og -produktion.

– Vi er 170 procent energipositiv for vores tre anlæg. Vi vil gerne producere mere fjernvarme, producere mere biogas og tilbyde mere fleksibelt elforbrug, men Vandsektorloven hæmmer vores muligheder. Vi mangler en økonomisk gulerod for yderligere sektorkobling, siger plan- og projektchef Dan Fredskov fra BIOFOS, der renser spildevand for 1,2 mio. indbyggere på anlæggene Lynetten, Damhusåen og Avedøre Holme.

Netop sektorkobling er et af de centrale emner på årsmødet i Branchefællesskab for Intelligent Energi (iEnergi) onsdag den 25. januar i Mogens Dahls Koncertsal i København. Branchechef Helle Juhler-Verdoner fra iEnergi bakker op om budskabet fra BIOFOS om økonomiske gulerødder, der kan fremme digitale og energieffektive løsninger i de forskellige forsyningssektorer.

– Potentialet for at udvikle grønne løsninger på tværs er ganske betydeligt. Vi skal have nedbrudt siloerne i lovgivningen, så vi kan nedbryde siloerne ude i den virkelige forsyningsverden, siger Helle Juhler-Verdoner.

– Vi oplever forståelse, men manglende handling hos embedsværket. I sommer sendte de udkast til justeringer af vandsektorloven og gasloven i høring, hvori de desværre forsømmer muligheden for at løse problemerne, tilføjer hun.

Hæmmer innovation og grøn omstilling

Som optakt til årsmødet i iEnergi giver Dan Fredskov tre eksempler på, hvor han mener, at Vandsektorloven fra 2009 – og de ændringer, der er foretaget siden - hæmmer innovation og grøn omstilling.

Eksempel 1: BIOFOS-renseanlæggene udleder varmt vand (10-25 grader) til Øresund hver dag året rundt. Ved at investere i varmepumper kan udløbsvandet blive kølet ned til fordel for vandmiljøet, og produktionen af grøn fjernvarme kan øges.

BIOFOS må gerne investere i varmepumper, men indtægter fra salg af fjernvarme skal ubeskåret bruges til at nedsætte tarifferne. At kunderne slipper billigere, lyder smukt, men den økonomiske regulering gør, at BIOFOS udhuler sin langsigtede selskabsøkonomi ved at agere grønnere.

– Vi har ingen økonomisk motivation for at øge vores fjernvarmeproduktion, fastslår Dan Fredskov.

Eksempel 2: BIOFOS producerer biogas på alle sine tre renseanlæg, og der er potentiale for at hive endnu mere gas ud af spildevandsslammet og opgradere den til gasnettet, hvor den kan fortrænge fossilgas. Det kræver investeringer, der ikke må dækkes af efterfølgende indtægter.

– Hvis vi får indtægter, skal vi sænke tarifferne, så igen her mangler vi økonomisk motivation. Driftsøkonomisk er det ikke interessant at få en indtægt, påpeger Dan Fredskov.

Eksempel 3: BIOFOS har kigget på, om det kan lade sig gøre at slukke for pumper og kompressorer, hvis elnettet er belastet. Meldingen fra den balanceansvarlige virksomhed, der håndterer snitfladen op mod netselskaberne Radius og Energinet, er, at det teknisk giver god mening.

– Den idé døde samme sted som de to andre eksempler. Indtægten fra salg af services til elnettet kan og må ikke dække investeringen i udstyr, siger Dan Fredskov fra BIOFOS, der gerne vil hjælpe elnettet, hvis det er trængt.

Kreativ tænkning støder på stenet grund

På grund af barriererne fra Vandsektorloven er der gang i den kreative tænkning: I teorien vil BIOFOS få en gulerod, hvis netselskaberne i stedet for at betale for ydelser sænker de tariffer, BIOFOS betaler for at bruge det kollektive elnet. Indtægter fra salg på elmarkederne trylles dermed om til færre udgifter til køb af netydelser.

Den idé døde på grund af fare for, at det vil blive betragtet som snyd i forhold til de afgifter, staten mister. Samme skæbne med samme afgiftspointe har en tanke om nettoafregning af fjernvarme fra Lynetten måtte lide. Derimod er der liv i en dialog med Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) om medfinansiering af fjernvarmeløsninger.

– Vi har mange løsninger, der vil være til gavn for samfund og klima. Hvis de skal realiseres, skal vi gøre op med silotænkningen, fastslår Dan Fredskov fra BIOFOS, der mener, at den rigtige løsning må være at justere Vandsektorloven.

’Vi vender hver en femøre’

Rigide indtægtsrammer - overvåget af Forsyningstilsynet – skal erstattes af en tillidsbaseret regulering af spildevandsselskaberne, lyder anbefalingen fra Dan Fredskov, der håber på snarlig politisk handling. Mange andre planer med sektorkoblinger er nemlig i støbeskeen. Fx er BIOFOS i dialog med Ørsted om at udveksle energi- og materialestrømme mellem Avedøreværket og Renseanlæg Avedøre i forbindelse med et Power-to-X-projekt.

Reguleringen af spildevandssektoren har bl.a. til formål at sikre fortsatte effektiviseringer, så kunderne ikke betaler mere end højest nødvendigt for at få renset deres vand.

– Branchen har effektiviseret 2-5 procent om året siden 2010. Det begynder at stramme til nu, og de høje elpriser, vi har set det seneste års tid, gør det ikke lettere. I øjeblikket låner vi penge til driften, og det ved enhver med minimalt økonomisk kendskab, ikke går i længden. Vi vender hver en femøre, fastslår Dan Fredskov.

Helle Juhler-Verdoner fra iEnergi håber på en god politisk debat på årsmødet den 25. januar – herunder om de justeringer af Vandsektorloven, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har i støbeskeen.

– Vi har brug for konkret handling nu. Vi har i flere år påpeget disse barrierer for sektorkobling. Ressourcerne i vores spildevand skal ikke gå til spilde, så vi er i iEnergi klare tilhængere af, at vand- og spildevandssektoren får økonomiske incitamenter til sektorkobling og innovation, siger Helle Juhler-Verdoner.