Kampen mod kogespidsen bliver intensiveret

Variable tariffer og øvrige prissignaler er fuldstændig afgørende for, at vi i Danmark – og i andre lande – får opbygget et økonomisk effektivt og teknisk sammenhængende energisystem med meget mere elproduktion fra vind og sol og et betydeligt større elforbrug som følge af samfundets elektrificering.

Det står lysende klart for branchechef Helle Juhler-Verdoner fra Intelligent Energi på baggrund af en workshop om ’Stærke signaler fra infrastrukturen’ med netselskabet Cerius og Radius i Virum som fysisk vært.

– Merforbruget i kogespidsen mellem kl. 17 og 21 om vinteren definerer, hvor meget elnet, vi har brug for. Jo mere forbrug vi kan flytte bort fra kogespidsen, desto flere investeringer i kabler og transformerstationer kan vi udskyde, siger Helle Juhler-Verdoner.

Netselskaber indfaser Tarifmodel 3.0

De lokale elnetselskaber og Energinet er i samspil med initiativer fra EU og danske politikere i fuld gang med at indføre prissignaler og andre incitamenter til fleksibelt forbrug og produktion.

– Hvis elektrificeringen betyder, at det nye forbrug skaber et endnu større peak i kogespidsen, skal der investeres meget for at få infrastrukturen til at følge med, siger konsulent Jonas Philip Christensen fra Green Power Denmark.

På den baggrund er elnetselskaberne begyndt at indfase den såkaldte Tarifmodel 3.0, der blev godkendt af Forsyningstilsynet i marts 2022. Med Tarifmodel 3.0 indføres en yderligere differentiering af tarifferne. Der bliver en periode med lave tariffer om natten og kogespidsen udvides med en ekstra time, så den slutter kl. 21 i stedet for kl. 20 om vinteren.

Foreløbig har østdanske Cerius og Radius, fynske Vores Elnet og TREFOR El-net i Trekantområdet varslet en stærkere tidsdifferentiering (i forhold til den fra Tarifmodel 2.0) på deres nettariffer.

➤ Læs 'Nye tariffer skal give fleksibilitet et ekstra skub' hos Green Power Denmark

Klogt og rettidigt

Økonom og forretningsudvikler Mads Paabøl Jensen fra Cerius og Radius fastslår, at det både er klogt og rettidigt at udvikle videre på de tidsdifferentierede tariffer.

– Vi kan i vores analyser ikke finde situationer, hvor det mest belastede tidspunkt i lavspændingsnettet ikke ligger mellem kl. 17 og 21. Vi kan se en meget tydelig kogespids og meget plads i nettet om natten, siger Mads Paabøl Jensen med et lønligt håb om, at bl.a. det stærkt stigende antal elbiler oplader efter midnat.

I Radius’ område kommer tariffen om vinteren i kogespidsen til at koste 183 øre/kWh (inkl. moms). Hvis man i stedet for bruger den samme mængde strøm mellem midnat og kl. 6 om morgenen, slipper man med 20 øre/kWh. Prisen er 61 øre/kWh kl. 6-17 og kl. 21-24.

Mange andre netselskaber arbejder i øjeblikket på højtryk for at være klar til det nye tarifregime pr. 1. april 2023, ligesom Energinet kigger sine incitamenter efter i sømmene på baggrund af to nye analyser.

➤ Læs 'Modernisering af tarifdesign' hos Energinet

Brugernes adfærd skal ændres

Helle Juhler-Verdoner glæder sig over disse – og andre - initiativer:

– Skærpede tidsdifferentierede tariffer, effektbetaling og produkter, som begrænser netadgang, vil have vores bevågenhed også i 2023. Det er helt afgørende ikke mindst i den nuværende situation med meget høje elpriser og krig i Europa, at prissignaler fra infrastrukturen fremmer den bedste udnyttelse af infrastrukturen nu og i fremtiden. Det er derfor vigtigt at se videre på, hvordan ændringerne vil påvirke brugernes adfærd og de værdistrømme i fleksibilitetsprodukter, som kommercielle aktører udvikler, siger Helle Juhler-Verdoner.

Bygninger er oplagte til at levere fleksibilitet, og på workshoppen kunne de fremmødte stifte nærmere bekendtskab med en Flex Platform udviklet af IBM Danmark og Andel. Platformen kan bl.a. bruges til bygningsstyring, beregninger for renovering og samspil med markedet.  

– Flex Platform’en illustrerer, at aktiv styring af bygninger og andre aktiver kan reducere tilbagebetalingstiden på investeringer betragteligt. Vi vil i iEnergi følge erfaringerne tæt – med fokus på, at det er summen af værdistrømme i forhold til fleksibiliteten, der skal optimeres. I øvrigt synes jeg, at det er værd at bemærke, at det fortsat er sådan, at det ofte er energibesparelser, der giver den største værdistrøm som følge af styringen, siger Helle Juhler-Verdoner.

Hastighed, hastighed, hastighed

For Intelligent Energis medlemmer og andre aktører i den grønne omstilling er ’høj hastighed i alle led’ helt afgørende. Det gælder for eksempel de selskaber, der har planer op at investere milliarder af kroner i Power-to-X-anlæg til produktion bl.a. af flybrændstof og brændstoffer til skibe og tung transport.

Tariffer ikke mindst i forhold til Energinet kan afgøre, om investeringerne bliver til noget eller ej, for der bliver tale om stærkt elforbrugende anlæg. For eksempel kan alene HØST-projektet i Esbjerg få brug for 5 TWh til produktion af brint og ammoniak, når det ifølge planerne går i drift ved udgangen af 2026.    

På workshoppen hos Radius blev efterspurgt et kapacitetskort for, hvor i elnettet der er plads til nye store forbrugskunder a la det kort, Energinet og Green Power Denmark har udviklet og løbende opdaterer for produktionsanlæg.

– Jeg synes, det lyder som en spændende idé, som vi i iEnergi vil drøfte videre med Energinet og Green Power Denmark, siger Helle Juhler-Verdoner.

➤ Læs mere på 'Kapacitetskort' hos Energinet