Kommuner og energiselskaber knytter stærkere bånd

Flere hundrede tusinde danske familier opvarmer deres hjem med olie eller naturgas, men ifølge Folketinget skal det slutte om få år af hensyn til klima og forsyningssikkerhed.

For at få denne overgang fra fossil til grøn energi til at glide gelinde er der behov for samarbejde på tværs. Derfor skal 98 kommuner, knap 40 elnetselskaber, hundredvis af fjernvarmeværker og gasselskabet Evida rykke tættere sammen. 

– Vi stiller gerne op til dialog. Jo før vi får etableret en dialog desto bedre. Ofte kan vi levere hurtigere nettilslutning, hvis vi er forberedt, fastslår chefkonsulent Bjarne Søndergaard fra Netselskabet N1 på årets kickoff-møde i Branchefællesskab for Intelligent Energi (iEnergi).

Bjarne Søndergaard glæder sig over, at mange kommuner har oprettet et koordinationsforum, hvor parterne kan mødes og udveksle viden, erfaringer og syn på fremtiden. Netselskaberne kan her bl.a. få nyttig viden til deres netudviklingsplaner, der skal fornyes med jævne mellemrum.

Selv deltager N1 i disse koordinationsfora i cirka en tredjedel af de kommuner, det jyske netselskab opererer i. Ifølge Bjarne Søndergaard er møderne meget forskellige – bl.a. fordi kompetencerne varierer kraftig i de enkelte kommuner.

Vekslende erfaringer med elektricitet

Nogle kommuner har erfaringer med strategisk energiplanlægning (SEP) og kan derfor være ganske godt klædt på med viden på tværs af sektorer. KL har i en del år arbejdet for at få staten overbevist om, at SEP skal være en skal-opgave, men det er fortsat frivilligt for kommunerne, der dermed ikke bliver økonomisk kompenseret for den ellers vigtige administrationsopgave.

Andre kommuner har grundige erfaringer med varmeplanlægning og klimavisioner uden nødvendigvis at vide ret meget om elnet, selv om elnet med tilstrækkelig kapacitet er en forudsætning for, at de mange familier kan skifte til fjernvarme med varmepumper/elkedler, individuelle varmepumper eller såkaldte termonet, der typisk er nyoprettede lokale varmesystemer drevet af centrale varmepumper.

670.000 breve til borgere

Ifølge KL har kommunerne sendt ca. 670.000 breve ud til danskerne om deres mulighed for at få fjernvarme. Brevene er fordelt på fire kategorier:

• Cirka 218.000 ejendomsejere har fået at vide, at de allerede i dag kan få fjernvarme, eller at der er et godkendt projektforslag for fjernvarme i deres område, samt hvornår de kan blive tilsluttet fjernvarmen.
• Cirka 266.000 ejendomsejere har fået at vide, at deres område er udlagt til fjernvarme i kommunens varmeplan, men at det vil kræve yderligere analyser for at afdække, om de kan blive tilbudt fjernvarme.
• Cirka 145.500 ejendomsejere har fået at vide, at der ikke kommer fjernvarme i deres område, og at de derfor bør skifte til en alternativ varmekilde som fx en varmepumpe.
• Cirka 40.500 ejendomsejere har fået en fjerde besked – primært at der ikke kommer fjernvarme, men at der kan være mulighed for fælles, mindre varmeløsninger.

Elnetselskaber skal investere 49-57 mia. kr.

Elnetselskaberne følger disse og mange andre beslutninger med spænding, for de skal levere elnet til meget mere i løbet af de kommende år. Ifølge en ny analyse fra Green Power Denmark skal elnetselskaberne investere mellem 49 og 57 mia. kroner i transformerstationer, kabler mm. frem til 2030.

➤ Læs 'Grøn strøm til danskerne kræver massive investeringer i elnet' hos Green Power Denmark

Netselskaberne Cerius og Radius har igangsat en markedsdialog med bl.a. kommuner, VE-udviklere, ladeoperatører og industrien i det østdanske område.  

– Vi bliver altid modtaget med åbne arme, og der er også nogle, der rækker ud efter os. Kommunerne er vigtige aktører og samarbejdspartnere, fastslår senioranalytiker Christian van Maarschalkerweerd fra netselskaberne Cerius og Radius, der – i samarbejde med Energinet – er i gang med at udvikle områdeløsninger for bl.a. Hillerød og Kalundborg, der begge oplever kraftig vækst i deres industrier.

Symbiosen breder sig - måske

Kalundborg har 50 års erfaring med industriel symbiose, hvor affalds-, overskuds- og materialestrømme udveksles på kryds og tværs af virksomheder. Lige nu bliver det undersøgt, om Holbæk skal forsynes med fjernvarme fra Kalundborg – og det følger Cerius selvfølgelig med i.

– Beslutningerne kan afgøre, om vi skal bygge en stor eller en lille transformerstation. Dialogen mellem partnerne skal sikre, at vi får hjulene til at dreje i takt. Vi er afhængige af hinanden, påpeger Christian van Maarschalkerweerd på iEnergis kickoff, hvor de ca. 80 deltagere får en hurtig indføring i de mange emner, branchefællesskabet skal arbejde med i det kommende år.

Organisatorisk mismatch

Styrket dialog mellem kommuner og forsyninger er et af dem. Med elektrificeringen af en række sektorer bør diverse kommuneplaner og elnetselskabernes netudviklingsplaner lappe over hinanden mere end nogensinde før. Lokal dialog og koordinering er ifølge iEnergi helt afgørende for en effektiv, grøn realisering af planerne.

Klimachef Morten Mejsen Westergaard fra Middelfart Kommune ser et ’organisatorisk mismatch’ mellem kommuner og netselskaber. Ifølge klimachefen skal der arbejdes med at bygge bro og etableres meget mere fælles viden eksempelvis om sektorkobling og fleksibilitet.

– Samarbejdet skal gentænkes på kryds og tværs, fastslår Morten Mejsen Westergaard, der melder om gode erfaringer med strategisk energiplanlægning, hvor kommuner hver for sig og ofte sammen har kortlagt stærke sider og påpeget de udfordringer, der skal løses.