​​​​​​​Netselskaber investerer massivt i kapløb med tiden

Netselskaber både på transmissions- og distributionsniveau investerer massivt i disse år, og det gør de i et kapløb med tiden. Samfundets grønne omstilling betyder, at der på den ene side skal rejses masser af vindmøller og solceller, og at der på den anden side skal nettilsluttes forbrugsenheder til at levere strøm bl.a. til elbiler, varmepumper og Power-To-X-anlæg.

- Vi investerer 30 milliarder kroner inden 2025. Er det nok? Nej, det er slet ikke nok, siger vicedirektør Stine Grenaa Jensen fra Energinets Systemansvar under en velbesøgt spørgsmål/svar-seance med titlen ’Kommer der huller i strømmen?’ på Klimafolkemødet, hvor fagfolk og borgere i disse dage mødes i Middelfart.

Ifølge Stine Grenaa Jensen skal hastigheden på investeringerne op, så de transformerstationer og ledninger, der for kort tiden siden var planlagt til 2040, de skal nu være etableret i 2030.

- Hvis vi kan få mandskab og materiel, tilføjer hun og oplyser, at der pt. er gang i 350 el-projekter.

Travlhed i Trekantområdet

Også på distributionsnettet er der usædvanlig travlhed. TREFOR El-net, der står for den lokale distribution i Trekantområdet, hvor Klimafolkemødet afvikles i disse dage, kan se frem til noget, der ligner et fordoblet elforbrug i løbet af 2020’erne.

- Vi har et virkelig stærkt net, der er bygget op over mange år. Vi gør alt, hvad vi kan, for at der ikke ’opstår huller i strømmen’, men vi er udfordret på hastigheden, fastslår direktør for infrastruktur Charles Nielsen fra TREFOR, der konstaterer, at nettilslutningstiderne er steget fra et ’normalt’ niveau på 3-4 måneder til et år eller mere.

Borgere, virksomheder og kommuner landet over tripper for at få tilsluttet både store og små anlæg. En del frustration bliver da også luftet på ’Kommer der hul i strømmen’-arrangementet. For eksempel vil Frederikshavn gerne på landkortet i forhold til at levere brændstoffer til den maritime sektor – men det kræver meget elektricitet og stærkere transmissionsforbindelser. Men hvornår kommer der flere tykke kabler?

Energinet og de lokale elnetselskaber må ikke ’bare’ bygge ud, så opfordringen fra Stine Grenaa Jensen er klar: Der handler om at udarbejde konkrete forslag og henvende sig til netselskaberne i god tid, så de kan vurdere, hvor i nettet, der skal nettilsluttes, og hvad det kræver af transformerstationer og kabler.

- Efter en screening vil vi være i stand til at vurdere, hvad projektet afføder af investeringer, og hvor lang tid det vil tage, siger Stine Grenaa Jensen.

Ydmyge tjenere

Det danske elsystem leverer elektricitet 99,996 procent af tiden, hvilket er verdensklasse. Spørgsmålet – også rejst på Klimafolkemødets røde telt - er så, om det er et udtryk for overinvestering.

- Vi er ydmyge tjenere. Hvis den acceptable udetid skal hæves til halve eller hele dage, så skal det besluttes på Christiansborg, siger Charles Nielsen, hvis kunder i TREFOR El-net i gennemsnit er uden strøm cirka en halv time om året. Nogle oplever det oftere – andre kan formentlig slet ikke huske, hvornår der seneste har været et afbrud.

Energinet udarbejder hvert år en redegørelse om leveringssikkerhed til klima-, energi- og forsyningsministeren, men branchechef Helle Juhler-Verdoner advarer mod at slække på ambitionerne.

- Industrien er afhængig af en stabil forsyning. Ville vi have haft et stærkt Novo Nordisk med et mindre stabilt elnet? Ja måske, men så havde industrien haft en masse dieselgeneratorer som backup, siger Helle Juhler-Verdoner.

’Vi skal fange alle ressourcer’

Solceller på hustage kan måske aflaste de lokale elnet, foreslår en spørger, der ser små anlæg som et godt alternativ til store anlæg på marker.

- De grønne ambitioner er tårnhøje, så vi har brug for ’både og’. Vi skal fange alle ressourcer, svarer Stine Grenaa Jensen, der dog ikke kan love, at små solcelleanlæg ligefrem gavner dimensioneringen af elnettet. Problemet er, at solceller ikke bidrager, når det er koldt og mørkt, hvor elforbruget ofte topper. Elnettet skal designes til at klare denne top.

Batterier ved solcelleanlæg kan måske hjælpe lidt, men ’profilen for den enkelte husholdning er afgørende’, fortæller Stine Grenaa Jensen.

- Elnettet er stive kabler og stive transformerstationer, så det er nødvendigt med fleksibilitet, tilføjer Charles Nielsen med tanke både på fleksible elproducenter og fleksible forbrugere – dels for altid at sikre balance i elnettet, dels for at minimere toppene.

Et spørgsmål om fleksibilitet

Kan man ikke bare som i Frankrig slukke for varmepumper og andre udvalgte apparater, når elsystemet er udfordret, vil en spørger gerne vide.

-  Det lyder meget fransk! konstaterer Helle Juhler-Verdoner, der foretrækker prissignaler i stedet for central styring.

Efterhånden som debatten i det røde telt på Klimafolkemødet skrider frem, stiger kompleksiteten i spørgsmål og svar – og moderatoren kæmper en hård kamp for at gøre indholdet forståeligt for andre end de indviede.

Hvordan kan fleksibiliteten blive fremelsket – kommer der snart prissignaler fra markedet? spørger en fan af realtids-signaler til aggregatorer og andre markedsaktører.

- Vi skal have dynamiske prissignaler, og det er den vej, det går, men det bliver ikke i morgen, siger Helle Juhler-Verdoner, der peger på, at tidsdifferentierede tariffer, geografisk betingede tariffer og afbrydelighedsprodukter er nogle af de virkemidler, elnetselskaberne bruger og udvikler på.

En del af udfordringerne opstår meget lokalt, hvis mange borgere ’pludselig’ får mange eldrevne varmepumper og elbiler. Ifølge Helle Juhler-Verdoner handler det om at udvikle markedsløsninger, som elnetselskaberne har tillid til. En bekymring, der bliver rejst, er nemlig, om en indkøbt fleksibilitet også blive leveret, fx ved at elbiler udskyder deres opladning. Hvis ikke står elnetselskabet med ’aben’.

Gode gammeldags energibesparelser

Og hvad er så det vigtigste at satse på lige nu i en situation, hvor elpriserne er himmelhøje bl.a. som følge af Ruslands krig mod Ukraine?

- Adfærd, net, markedsrammer og smart brug af data, svarer Charles Nielsen.

- Vi oplever flaskehalse for tilslutning af vedvarende energi, så fokus på nettet er det vigtigste, mener Stine Grenaa Jensen.

Helle Juhler-Verdoner er på sin side ikke i tvivl om, at gode gammeldags energibesparelser/energirenoveringer kombineret med mere aktivering af fleksibilitet er de lavest hængende frugter.

- Send gode prissignaler til hr. og fru Danmark og de store forbrugere, lyder opfordringen fra Helle Juhler-Verdoner.

Elnetselskaberne har taget hul på nogle af disse muligheder, og så har ’markedet’ i den grad sat fokus på udbud og efterspørgsel i disse måneder – og danskerne reagerer på den dyrere energi. Forbruget af naturgas er faldet ganske meget, og Energinet kan også konstatere, at danskerne så småt begynde at holde måde med elektriciteten.