At være eller ikke at være fleksibel

Fleksibilitet eller ikke-fleksibilitet – det er spørgsmålet. Ikke for Hamlet, men for Energinet, elnetselskaber og mange andre aktører i fremtidens energilandskab.

Elektrificeringen griber om sig, og de danske elnetselskaber er i fuld gang med at forberede sig på et markant større elforbrug. Hvor meget af fremtidens elforbrug, der kan levere fleksibilitet og dermed bidrage til at holde de største forbrugstoppe (og investeringer) nede, svæver i det uvisse.

– Vi har en energi-intensiv produktion, som kører 8300 timer om året og er afhængig af stabil og kontinuerlig forsyning. Derfor kan den ikke tilrettelægges efter andelen af vedvarende energi i netværket, siger Senior Vice President Bjørn Rici Andersen fra Rockwool, der er i fuld gang med at omstille sine produktionsprocesser i hele verden fra fossile brændsler til bl.a. biogas og elektricitet.

På et Intelligent Energi-webinar, fredag, med fokus på, hvor digital og styrbar den grønne omstilling er inden for opvarmning, industri, transport og vandsektor, er en sådan udtalelse et nyttigt input til det videre arbejde.

I en sidebemærkning på webinaret blev der også peget på, at store Power-to-X-anlæg næppe heller bliver voldsomt fleksible, da de formentlig skal være i drift i rigtig mange timer for at skabe en fornuftig forretning. En af de oprindelige tanker bag produktion af X’er har ellers været, at der skal produceres brint m.m., når strøm findes i rå mængder og dermed er billig.

Energinet og elnetselskaberne skal altså forberede sig på, at en del af det ’nye’ elforbrug fra industrien inklusive Power-to-X ikke er fleksibelt.

Markante udsving i elpriser

Fleksibilitet kan imidlertid lokkes frem fra andre sider. Med langt mere fluktuerende elproduktion fra vindmøller og solceller forventer Energinet – i lighed med andre iagttagere – større udsving i elpriserne på spotmarkedet og de øvrige markeder fremover.

– Vi kommer til at se større fluktuationer på flere markeder – og et stigende behov for fleksibilitet, vurderer Thomas Dalgas Fechtenburg, der er ingeniør i Energinet, med henvisning bl.a. til, at en række af fleksibilitetsydelser tidligere har været leveret af termiske kraftværker.

Udover indtjening fra markederne for fleksibilitetsydelser vil det også være et kærkomment plus for de fleksible forbrugeres økonomi, at de kan reducere deres elforbrug i de dyreste timer.

Mange sektorer speeder op

Større udsving i priserne betyder, at der kan være gode profitter ved at gå efter at reducere pris-toppene – også for forbrugssiden, hvor en række sektorer nu speeder elektrificeringen og digitaliseringen op.

• El til opvarmning på fjernvarmeværker: Ifølge en kortlægning fra SWECO har der i 2020 været en eksplosiv vækst i antallet af varmepumper på landets fjernvarmeværker – og meget mere er på vej bl.a. i Hovedstadsområdet, Aalborg, Esbjerg og Odense. Fjernvarmesystemer kan virke som en slags batterier, så de store varmepumper vil være fleksible.
   
• El til individuel opvarmning: Antallet af varmepumper vil formentlig blive fordoblet fra knap 125.000 nu til 250.000 stk. i 2025. Ifølge adm. direktør Henrik Stærmose fra Neogrid Technologies kan smart styring give alle disse husejere mulighed for bidrag til økonomien via optimering af drift, spotprisoptimering, fleksible tariffer og salg af ydelser til elnetselskaber. 
   
• El i samspil med biogas: Biogas bidrager nu med lidt over 20 procent af indholdet på gasnettet. Gasselskabet Evida forventer, at andelen vil være steget til 40 procent i 2025. Gassen kan bruges af Rockwool, Nordic Sugar og andre større industrier – og i kombination med varmepumper på fleksible fjernvarmeværker og blokvarmecentraler. Men i fremtiden bliver det grønne kulstof formentlig værdisat højere af producenter af flybrændstof og materialer.
   
• El i vandsektoren: Renseanlæg er bygget til at håndtere enorme udsving mellem regnvejr og tørke, så de ligger inde med en betydelig fleksibilitet, der – med respekt for krav om kvalitet i rensningen – kan udnyttes. Ifølge senior energy risk advisor Mikkel Hauge Jensen fra Energi Danmark kan gevinsterne bl.a. ifølge erfaringer fra et projekt hos vandselskabet BlueKolding ’mere end rigeligt dække omkostningerne’.
   
• El til industri: Danmark har mange virksomheder, der kan omstille deres produktion til elektricitet – direkte eller indirekte via varmepumper. Potentialet for elektrificering er ’stort’, fastslår Brian Elmegaard fra DTU på baggrund af projekter gennemført med støtte fra ELFORSK og Industriens Fond. Spørgsmålet er, som nævnt tidligere, hvor fleksibelt dette elforbrug bliver.
   
• El til transport: Personbiler, varevogne, dele af den tunge transport… uanset om der er over eller under en million elbiler i 2030, så lader udviklingen sig ikke stoppe. Her og nu er det ifølge branchechef Lærke Flader fra Dansk Elbil Alliance vigtigt, at ladeinfrastrukturen er på forkant, og at ladeudstyret tillader smart opladning.

Styrbarhed er nøglen

Intelligent Energi arbejder for fremtidssikring af investeringer gennem intelligente løsninger, og for branchechef Helle Juhler-Verdoner fra iEnergi er sikkerheden for flere prisudsving og tidsdifferentierede elnettariffer væsentlige argumenter herfor:

– Investorer vil opleve, at de får en bedre business case i alt forbrug af energi ved, at de indtænker digitalisering og styrbarhed i deres udstyr for at kunne reagere fleksibelt på energipriser og elnettariffer. Styringen er afgørende for at holde systemet i balance hvert sekund og løbende at kunne optimere, påpeger Helle Juhler-Verdoner.

En række elnetselskaber understøtter fleksibelt elforbrug også for privatkunder via tidsdifferentierede tariffer, og med en Tarifmodel 3.0, der er anmeldt til Forsyningstilsynet, vil dette incitament til fleksibilitet blive styrket. Længere ude i fremtiden kan også geografisk differentierede tariffer komme i spil bl.a. for at minimere lokale flaskehalse i elnettet. 

– Vi forventer, at summen af værdistrømme øges og dermed vil forbedre kommercielle aktørers samlede business cases, hvor fleksibilitetsydelsen indgår. Styrbarheden muliggør energi-optimering og dermed både energibesparelse og spot-pris-optimering, tarif-optimering, levering af balanceringsydelser og evt. kommende efterspørgsel efter fleksibilitetsydelse fra elnettet, siger Helle Juhler-Verdoner.

– For den aktive kunde er der således både en fordel ved at kunne undgå forbrug, når priserne er høje, og en økonomisk fordel i at stille fleksibilitet til rådighed – uanset om de digitalt styrbare enheder står i bygninger, transportsektoren eller som en del af industrielle processer, tilføjer hun.

Intelligent Energi er på det rene med, at et selvfølgelig ikke vil være alle, der kan agere fleksibelt. Det handler om, at de, der billigst kan agere fleksibelt, er klar til at gøre det.

Behov for moderne regulering

Markedsaktørerne kan gøre meget selv, men udviklingen skal understøttes af en fremadskuende regulering af elnetselskaberne.

– Reguleringen af elnetselskaberne er en hæmsko for den grønne omstilling. Rammevilkårene halter bagefter, fastslår Knud Pedersen, der er formand for bestyrelsen for iEnergi og Executive Vice President i Andel, på baggrund af en række anbefalinger fra Erhvervslivets Klimaalliance, der består af DI og Dansk Energi – anbefalinger, der ifølge Knud Pedersen kan ’løfte eksekveringskraften og sætte mere tempo på’.

Med andre ord: Der er et udtalt behov for at speede tempoet op, når ny regulering implementeres – både for at få skabt ønskede sektorkoblinger og frigivet det potentiale, der ligger i et mere fleksibelt energisystem, og sikre at de danske energiforbrugere har fleksibiliteten til at undgå de dyreste timer.

Læs 'Anbefalinger til implementering af sektorkobling' fra Erhvervslivets Klimaalliance