Hvordan aktiverer vi forbrugeren i den grønne omstilling af opvarmning?

iEnergis møder og workshops
Middelfart Rådhus

Billede: Middelfart Rådhus.

På dette møder sætter vi fokus på, hvad Klimaplan I betyder for den grønne omstilling i opvarmningen. Her ser vi på økonomi og adfærd m.m. ift. den enkelte forbruger, der i dag har en fossil opvarmningskilde, og dertil har vi fokus på de aktører, der skal udrulle de kommende varmeløsninger hos hr. og fru Danmark.

Et enigt Folketing bakker op om 70% målsætningen, og det gør danskerne også. Men mange beslutninger træffes hos den enkelte dansker ikke mindst ift. opvarmning af vore huse. Hvad skal der til? Har vi råd? Vil vi investere i den grønne omstilling? Det sætter vi fokus på den 22. september 2020.

Vi starter mødet med en status på, hvor vi står i den grønne omstilling af opvarmning efter den politiske aftale om Klimaplan I med perspektivering fra aktører, der kan belyse de konkrete konsekvenser for investeringsbeslutningerne hos den enkelte borger.

Herefter ser vi nærmere på forbrugernes økonomi og adfærd, hvor Nykredit først vil give et indlæg om, hvorvidt forbrugerne selv har råd til at investere i den grønne omstilling. Derefter byder Market Minds ind med et adfærdsmæssigt perspektiv på, hvad der skal til for, at forbrugerne vil investere i en grønnere varmeløsning. I forlængelse af disse indlæg ser vi nærmere på, hvordan man i et gas-område på Sydfyn tænker at løse den grønne omstilling, og hvordan samspillet mellem el-dreven grøn opvarmning og energisystemet kan forbedre økonomien gennem nye værdistrømme.

Når rammerne er på plads, business casen forbedret, og adfærden skubbet i den grønne retning, så er der en række aktører, der skal hjælpe borgeren til at implementere de nye løsninger. De står klar, og der er flere om buddet. Afslutningsvis debatterer vi, om og hvordan markedets aktører står klar til at gribe opgaven.

Program og tilmelding kan findes i informationsboksen til højre.

Information

Dato
22 september 2020
Sted
Middelfart Kommune, Rådhusets Byrådssal, Nytorv 9, 5500 Middelfart - suppleret af online-deltagelse via Teams
Pris

Deltagelse er gratis

Varighed

Kl. 9.30-16.00

Program