Vi misser den mest energieffektive fjernvarme

Debatindlæg
Varmepumpe, maskine, industri, Sabroe

Lige nu investerer de danske fjernvarmeværker adskillige milliarder kroner bl.a. i varmepumper, så vi kan slippe endegyldigt fri af russisk naturgas, men ingen har overblik over typen af den fjernvarme, der udrulles. Foto: Jesper Tornbjerg

Varmeselskaber skal have incitament til at gå efter lavtemperatur-løsninger, der via varmepumper bl.a. kan udnytte spildvarme fra industrier, supermarkeder, transformerstationer og andre lokale varmekilder.

Fjernvarme skal udrulles i Danmark, så den bliver grønnest og billigst – men det sker kun i begrænset omfang.

Varmeselskaberne har desværre ikke incitament til at investere i de grønneste løsninger, der handler om lavtemperaturfjernvarme med udnyttelse af lokal overskudsvarme bl.a. fra industrier. Konsekvensen af den manglende tilskyndelse er, at fjernvarmeværkerne ofte ender med dyrere og sommetider fossile alternativer fx på naturgas.

Lige nu investerer fjernvarmeværkerne adskillige milliarder kroner, så vi kan slippe endegyldigt fri af russisk naturgas, men ingen har overblik over typen af den fjernvarme, der udrulles. Fra rådgivere og de cases, jeg har hørt om, er det mit indtryk, at der er:

  • Tæt på ingen udnyttelse af overskudsvarme og lavtemperaturfjernvarme
  • Øget brug af biomasse og elkedler
  • For få eksempler på større varmepumper i fjernvarmen

De senere års massive fokus på varmekonverteringer væk fra (natur)gas i mange tusinde hjem betyder, at vi er på et højdepunkt for udrulning af fjernvarme, men oftest fravælges de mest energieffektive løsninger. Jeg synes, det er brandærgerligt, for den rette fjernvarme nu og på længere sigt udnytter mulighederne for at koble på tværs af sektorer og mulighederne i det fleksibilitetspotentiale, fjernvarmen tilbyder op mod elnettet.
 

Et uheldigt prisloft

En særlig ’showstopper’ er Energistyrelsens bekendtgørelse om prisloft på overskudsvarme. Loftet fastlægges i efteråret, men allerede nu standser loftet gode projekter, fordi staten med denne regulering får skabt usikkerhed om de investeringer, der skal foretages.

Kan investeringerne tjenes hjem, når der ikke kan indgås en aftale, der holder over en længere årrække mellem fjernvarmeselskab og leverandør af overskudsvarme? Uvist!

De seneste eksempler er spritnye. Energy-Supply fortæller, at Vejen Varmeværk har sat sit overskudsvarmeprojekt på pause.

Varmeværk sætter overskudsvarmeprojekt fra omformerstation på pause (energy-supply.dk)

TV Midtvest oplyser, at Viborg Varme overvejer at udskyde deres overskudsvarme projekt, hvilket vil betyde forsinket omstilling fra naturgas i deres fjernvarme. 

Nye regler sætter en stopper for den grønne omstilling, mener formand (tvmidtvest.dk)
 

iEnergi hejser flaget

Intelligent Energi er i dialog med embedsværket og har over for den nationale energikrisestab (NEKST) hejst flaget. Både for at få fjernet den investeringsusikkerhed, som prisloftet på overskudsvarme skaber, og for at få skabt overblik over typen af fjernvarme, der udrulles helt generelt.

Jeg er seriøst bekymret for, at vi får for lidt overskudsvarme og for lidt effektiv energiudnyttelse i den fjernvarme, vi er i gang med at etablere.

Prisloft lyder umiddelbart godt for varmekunderne, men den slags regulering gør fjernvarmen unødvendigt dyrere for varmeforbrugerne på længere sigt – bl.a. fordi vi sætter fordelene ved sektorkobling og fleksibilitet over styr.
 

Temadag i Vejle den 10. oktober

I Intelligent Energi ser vi nøjere på potentialet for effektiv energiudnyttelse i fjernvarmen på en temadag i Vejle den 10. oktober, hvor vi særligt dykker ned i lavtemperaturfjernvarme, også kendt som 4. generations fjernvarme.

Analyser viser, at fjernvarmeværkerne ved at sænke temperaturerne i deres rør kan høste betydelige energibesparelser. De store gevinster ligger i kombinationen af mindsket varmetab og bedre brug af forskellige, lokale lavtemperaturvarmekilder ofte i kombination med varmepumper.

Lavtemperaturfjernvarme åbner også dørene til sektorkobling, hvor industri, spildevand, supermarkeder m.fl. lokalt kan dele deres varme. Lavere temperaturer understøttet af et digitalt samspil med bygninger, hvor bygningernes termiske kapacitet udnyttes i et fleksibelt system, er også oplagt.

Deltagerne på temadagen kan forvente spændende analyser og præsentationer af konkrete eksempler fra selskaber og rådgivere – herunder oplæg fra Danfoss, Grundfos, Neogrid, COWI, Viborg Varme og lektor Kristina Lygnerud fra Det Internationale Energiagentur (IEA) og Lunds Universitet.

 

Denne klumme har først været bragt i Energy-Supply

Seneste nyt