Rekordvarmt 2023 udfordrer Paris-aftalens klimamål

Med den nuværende globale klimaindsats – eller mangel på samme – kan vi ikke holde den globale temperaturstigning på 1,5-2 grader. Et plus på 3 grader i forhold til førindustrielt niveau er det mest sandsynlige for år 2100.

Sådan lyder vurderingen fra dr.scient., professor og centerleder Sebastian Mernild fra SDU Climate Cluster op mod årsmødet i Intelligent Energi den 31. januar, hvor han under årsmødetitlen ’Slutspurt mod 2030-målet’ er en af hovedtalerne.

– Indenfor 8-10 år er vi forbi de 1,5 grader, og 2 grader vil være nået i 2040’erne, siger Sebastian Mernild bl.a. på baggrund af de seneste rapporter fra FN’s klimapanel (IPCC) og nye analyser fra det europæiske klimasamarbejde Copernicus og fra amerikanske Berkeley Earth.

Solens varme bliver fanget

Analyserne bygger på rigtig mange kørsler i klimamodeller på baggrund af rigtig mange data – herunder det faktum, at de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser fra især afbrænding af kul, olie og fossilgas trods FN’s Klimakonvention fra 1992 og 28 COP’er fortsat slår rekorder. Og det faktum, at CO2-koncentrationen i atmosfæren vokser med uformindsket styrke og nu ligger på over 420 ppm. Før industrialiseringen satte i gang i sidste halvdel af 1800-tallet lå CO2-koncentrationen på 280 ppm, så en stadig større del af solens varmeindstråling bliver ’spærret inde’ af CO2 og andre drivhusgasser og hobet op i Jordens atmosfære og oceaner.

De seneste ni år – fra 2015 til 2023 – har været de varmeste år siden mennesket begyndte at måle med 2023 som ny rekordholder. Copernicus melder om en temperaturstigning på 1,48 grader i 2023, mens Berkeley Earth har registreret en stigning på 1,54 grader i forhold til 1850-1900-gennemsnittet. For første gang har klimaforskere altså et datasæt, hvor de 1,5 grader er overgået.

➤Læs mere 'Press Release: 2023 Was Warmest Year Since 1850 - Berkeley Earth'

Copernicus vurderer, at det er sandsynligt, at den 12 måneders periode, der ender i januar eller februar 2024, også vil sprænge de 1,5 grader, der er den ultimative ambition under Paris-aftalen fra COP21 indgået i 2015.

Spørgsmålet er så, hvad der sker, når effekterne af det naturlige El Nino-fænomen, der giver et varmere klima i 2023 og 2024, klinger af. Måske giver det lidt lavere globale temperaturer i nogle år.

– Under alle omstændigheder er vi tæt på de 1,5 grader nu, siger Sebastian Mernild.

➤ Læs mere 'Global Climate Highlights 2023 | Copernicus'

Ud med kul, olie og fossilgas

De seneste mange års trend mod et varmere og vådere klima ser altså ud til at fortsætte. Selv om nogle politikere er i gang med at diskutere, hvordan 1,5 grader-målet fra Paris egentlig skal forstås, så rykker det ifølge Sebastian Mernild ikke ved hovedkonklusionen:

Hvis den globale opvarmning skal bremses, så er der brug for, at de bløde formuleringer fra COP28 i Dubai om at begynde udfasningen af fossile brændsler omsættes til kontant handling:

– Vi skal hurtigt omstille bort fra kul, olie og naturgas og over mod vedvarende energi og øget energieffektivitet. Vi skal benytte mere klimavenlige teknologier og ændre adfærd, fastslår Sebastian Mernild, der også anbefaler en større satsning på naturlig CO2-fangst for eksempel med mere skov, mere lavbundsudtag, mere mangrove og mere ålegræs.

– Vi skal blive bedre til at fange og lagre CO2 i naturen eventuelt i et samspil med vindmøller, solceller og andre grønne teknologier, mener Sebastian Mernild.

CO2-opsamling og -deponering/brug (CCS/U) og teknologier som direct air/ocean capture kan også komme i spil, hvis vi skal begrænse den globale, menneskeskabte opvarmning, vurderer klimaforskeren.

– Det er fint, at vi som vedtaget på COP28 skal tredoble produktionen fra vedvarende energi og fordoble energieffektiviteten, men hvad nu, hvis efterspørgslen på energi bliver femdoblet? spørger Sebastian Mernild.

Klimaforskeren ser en lineær sammenhæng mellem summen af udledt CO2 til atmosfæren og global opvarmning. En reduktion af koncentrationen skal altså ske i en kombination af begrænsninger på CO2-udledningerne og ved at trække CO2 ud af atmosfæren gennem naturlige og teknologiske processer.

Tilvænning til et varmere og vådere klima

Uanset om vi ender på 2 eller 3 grader i år 2100, skal alle vænne sig til en markant varmere og dermed også vådere verden. Konsekvenserne ses allerede mange steder i verden – bl.a. i form af smeltende gletsjere, oversvømmelser og ørkenspredning.

I Danmark er det blevet varmere, og der falder langt mere nedbør nu end for 150 år siden. Fordelingen af nedbør mellem årstider har også ændret sig, ligesom vi oplever mere heftig regn. Sebastian Mernild vurderer, at vi skal tilpasse os endnu flere ekstremer:

– Fremskrivninger for Nordeuropa peger i retning af yderligere tre graders varme og 10-12 procent mere nedbør frem mod år 2100. Vi vil få markant vådere vintre og somre med længere tørkeperioder tilsat kraftige nedbørshændelser, forventer klimaforskeren.

Højere vandstand udfordrer infrastruktur

De betydelige ændringer er allerede ved at få konsekvenser for den måde, vi tænker infrastruktur på. Det gælder i den grad også for mennesker, byer og tekniske anlæg tæt på Danmarks lange kyst.

Den globale havvandstand er steget med over 20 centimeter siden år 1900 med en acceleration i de seneste år. De bedste bud på stigningen frem til slutningen af dette århundrede ligger på yderligere 30-60 centimeter.

– Hvis vi skal mindske den globale opvarmning og mindske konsekvenserne af et varmere klima, skal vi have mange løsninger i spil. Vi skal udvikle intelligente teknologier til hele verden. Teknologiudvikling rummer spændende erhvervspotentialer, som vi skal udnytte. For mig er det helt i orden at tjene penge på den grønne omstilling, fastslår Sebastian Mernild.