Match-making og forretningsudvikling inden for fleksibilitetsydelser

iEnergis møder og workshops
Billede af puslespilsbrikker

Billede: Pixabay.

Dette møde vil have særligt fokus på regulatoriske test-zoner og match-making mellem udbud og efterspørgsel på fleksibilitetsydelser, som blev efterspurgt af deltagerne på iEnergis forrige møde den 26. maj.

På dette møde sætter vi fokus på den seneste udvikling inden for fleksibilitet, hvor særligt fire punkter blev efterspurgt i Intelligent Energis videre arbejde ved det forrige møde i regi af indsatsområdet fleksibel el den 26. maj:

  1. Match-making om udbud og efterspørgsel efter fleksibilitetsydelser – bringe parterne sammen om at løse konkrete udfordringer i energimarked og elnet. Aktivere store enheder og aggregerede porteføljer.
  2. Brug af regulatoriske test-zoner til at speede time-to-market op.
  3. Regulering der skaber rammer for aktivering af fleksibilitet, jf. statusnotat inkl. CEP-krav om Netudviklingsplaner og fleksibilitetsefterspørgsel.
  4. DSO-kultur under udvikling (løftes i regi af indsatsområdet Det Smarte Net).

Vi begynder mødet med en status fra Energistyrelsen om de fastsatte kriterier for at blive omfattet af en regulatorisk test-zone og status for implementering af Ren Energi-pakken, særligt fra Dansk Energi, der fortæller om regelimplementering ift. netselskabernes brug af fleksibilitet og udformning af fremtidens netudviklingsplaner.

Herefter gives en række præsentationer af "type-cases" ift. fleksibilitetsydelser i energimarked og det lokale net. Endelig lægges op til gruppedrøftelser på baggrund af en række konkrete pitches om udfordringer i elnettet, der kan danne grundlag for videre forretningsudvikling.

Program og tilmelding kan findes i informationsboksen til højre.

Information

Dato
2 september 2020
Sted
Online via Teams
Pris

Deltagelse er gratis

Varighed

Kl. 10.00-15.30

Program