Hvad står i vejen for en hurtigere kobling mellem el og varme?
Billede: Siemens
For at skabe et fremtidigt integreret energisystem skal lovgivningen ikke hindre koblingen mellem el og varme. Det skriver branchechef Helle Juhler-Verdoner og chefkonsulent Henrik Martens i Ingeniørens PRO-medie GridTech.
Koblingen mellem el og varme er vigtig af to grunde. Dels skal fossile brændsler erstattes af grøn el, og dels skal den betydelige fleksibilitet ift., hvornår og hvor meget vandet i fjernvarmen og bygningerne skal opvarmes, bidrage til at få produktion og forbrug af grøn el til at svinge sammen. Denne fleksibilitet kan yderligere styrkes, hvis det varme vand kan lagres, og hvis bygningerne er velisolerede og har moderne styring, der kan kommunikere med energisystemet.
Vi er gode til at udbygge produktionen af grøn el, men det halter med elektrificering og sektorkobling til bl.a. fjernvarmen. Det haster derfor med at fjerne barriererne, inden der foretages fejlinvesteringer i fossile teknologier – investeringer, der låser os fast, fordi de skal afdrages over 10-20 år.
Varmepumper er gode for økonomien og miljøet
Økonomien i varmepumpe-projekterne er generelt fornuftig og en ny analyse fra Dansk Fjernvarme viser, at fjernvarmeselskaberne er tilfredse med deres investeringer, der både bidrager til bedre økonomi og miljø. Tilsvarende er der tilfredshed blandt husejere, der har investeret i deres egen varmepumpe. Det viser både undersøgelsen Styr din varmepumpe fra 2016 og en nylig offentliggjort undersøgelse: Anskaffelse af varmepumpe.
Lad os derfor slå fast, at det ikke gavner udbredelsen af varmepumper, at det blandes sammen med diskussionen om, hvem der skal eje dem og om fjernvarmens udbredelse og regulering. Reguleringen må understøtte, at kunden selv kan afgøre, hvad der er den rigtige løsning, og dem der har købt varmepumper – store som små – er som sagt tilfredse.
De største barrierer ligger i lovgivningen og sagsbehandlingen. Vi har mange selvopfundne barrierer fra ”de gode gamle dage” med gasområder og fjernvarmeområder.
Gammel lovgivningen skaber barrierer
De største barrierer ligger i lovgivningen og sagsbehandlingen. Vi har mange selvopfundne barrierer fra ”de gode gamle dage” med gasområder og fjernvarmeområder. Grænsedragninger, der ikke giver mening i et land, der i stigende grad producerer el baseret på vind og sol. Vi skal således have ændret bl.a. Varmeforsyningslovens projektbekendtgørelse snarest muligt. Et konkret eksempel er §22, der forhindrer en blokvarmecentral – fx på et sygehus – i at udskifte eller supplere sin gaskedel med en varmepumpe. Og det er svært for mange kommuner at administrerer dette område. Det fremmer naturligvis ikke den grønne omstilling.
Der ligger desuden fortsat et stort potentiale i eksisterende teknologier. De meget store varmepumper til fjernvarmen i fx de store byer, der snart lukker deres kulfyrede kraftvarmeværker, Esbjerg, Odense og Aalborg, er ved at blive testet med de nyeste og mest miljøvenlige kølemidler. De forventes klar til foråret. Også varmepumper til industrien, der har brug for temperaturer over 100 grader, forventes udviklet inden for de kommende 2-5 år. Her er det især vigtigt at få volumen i produktionen af turbo-kompressorer og dermed lavere priser.
Data muliggør en succesfuld grøn omstilling
Elnetselskaber, offentlige myndigheder og innovationsprojekter er i gang med aktiviteter, der skal skabe bedre adgang til frisætte data og dermed muliggøre bedre markedsscreening og udvikling af nye forretningsmodeller. Dette er fortsat work-in-progress og kan blive en vigtigt byggesten i den grønne omstilling.
En succesfuld grøn omstilling af opvarmning kræver et optimalt samspil med energisystemet. Dvs. en sektorkobling mellem el og varme, hvor udsving i produktionen af grøn el understøttes af en effektiv digital kommunikation og prissignaler fra både energimarked og elnet. Når den grønne elproduktion stiger, falder elprisen, og så er det optimalt at producere billig, grøn varme. Når der er trængsel i elnettet, skal forbruget flyttes væk, og det skal differentierede tariffer give signal til brugerne om.
Dansk Energi og Energinets elnet-tarifarbejde og Energiaftalens Markedsmodel 3.0. vil tegne udformning af elnettariffer og elmarkedsudviklingen i fremtiden. Arbejdet færdiggøres i 2020+. Det er helt afgørende, at resultatet understøtter den grønne omstilling ved, at ejeren af varmepumper, elbiler, bygninger m.m. kan tjene penge på at hjælpe energisystemet i balance. Der er allerede flere projekter, der har set på disse samspil, bl.a. Ecogrid 2.0 projektet på Bornholm og EnergyLab Nordhavn.
Men de politiske processer efter Energiaftalen må ikke stå i vejen for at handle her-og-nu. Et konkret sted at starte er at ændre projektbekendtgørelsen hurtigst muligt, så den ikke står i vejen for VE-løsninger, og vi undgår fejlinvesteringer.
Indlægget er oprindeligt bragt på Ingeniørens PRO-medie GridTech den 3. december 2019.