Digitalisering er en vigtig brik i det grønne puslespil

ÅRSMØDE
 ligestilling- og digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) på iEnergi årsmøde 2024, 31. januar

– Jeg synes ikke, vi kan læne os tilbage og være tilfredse med den data, vi har tilgængelig. Vi har en opgave fra den offentlige side i at blive bedre til at frisætte den nødvendige data for jer, siger Marie Bjerre (V), ligestillings- og digitaliseringsminister, på iEnergis årsmøde 2024. Foto: Lars Rønbøg

’Vi kan ikke læne os tilbage og være tilfredse med den data, vi har tilgængelig’, lød budskabet fra ligestillings- og digitaliseringsminister, Marie Bjerre (V), da virksomheder, myndigheder og universiteter onsdag var samlet til årsmøde i Intelligent Energi.

– Vi kommer ikke uden om, at udviklingen af bedre data hænger tæt sammen med den grønne omstilling. Det er ikke kun noget, der kommer virksomheder og myndigheder til gavn. Det er faktisk også noget, der kommer den enkelte borger til gavn, konstaterer Marie Bjerre, ligestillings- og digitaliseringsminister for Venstre.

Hun hæfter sig ved, at flere virksomheder får øjnene op for værdien af data - ikke mindst i forsyningssektoren, hvor flere aktører efterlyser et bedre datagrundlag til at udvikle fremtidens digitale værktøjer.

Det gælder blandt andet den danske batteriproducent Xolta, som ved hjælp af batteriløsninger til f.eks. industri og boligselskaber vil være med til at frigøre overskudskapacitet og bidrage med fleksibilitet.

– Vi har en mulighed for at være foran med et reguleret marked, der frisætter data. Det skal vi udnytte, siger Bendt Böwadt Iversen, Head of Product Management hos Xolta, med et ønske om, at det skal være nemt at udnytte prissignaler, da det er alt for krævende, hvis forbrugere hver især er ansvarlige for at reagere.

Søren Skov Bording, adm. direktør i Center Danmark på iEnergi årsmøde 2024
Søren Skov Bording, adm. dir. i Center Danmark, opfordrer til demokratiske principper for datadeling og stærkere samhørighed på tværs af sektorer. Foto: Lars Rønbøg

Non-profit-organisationen Center Danmark, der hjælper aktører i energisektoren med udvikling af nye digitale løsninger, ser ligeledes et stort behov for øget datafrisættelse.

– På trods af at vi har et fåtal af elnetselskaber, kan det kan være ekstremt svært at få adgang til data. Der er brug for nogle generiske datamodeller - også når det kommer til de øvrige sektorer som fjernvarme og vand. Her er det endnu sværere at lave den nødvendige samhørighed, siger Søren Skov Bording, adm. direktør i Center Danmark.

Elnetselskaberne vil gerne bidrage. Men for at data for alvor kan skabe værdi, er der brug for klarhed om omfanget og brugen af den data, som skal fritstilles til glæde for bl.a. virksomheder og universiteter, lyder budskabet fra Konstant Net.

– Vi skal have øje for use-casen. Vi skal grundigt tænke over, hvad det er for data, der skal gøres tilgængelig, fordi time is money, siger Poul Berthelsen, Innovation Manager i Konstant Net.

Uklarhed om finansiering

Der hersker ingen tvivl om, at de digitale løsninger er en central brik i energisystemet, der skal rumme stigende mængder vedvarende energi og øget strømforbrug til bl.a. elbiler og varmepumper.

Derfor er det også blevet taget overvejende godt imod, at regeringen i den nye digitaliseringsstrategi lægger op til at etablere forsyningsdigitaliseringsprogram, som skal skabe ensartet og nem adgang til data i forsyningssektoren.

– Jeg synes ikke, vi kan læne os tilbage og være tilfredse med den data, vi har tilgængelig. Vi har en opgave fra den offentlige side i at blive bedre til at frisætte den nødvendige data for jer, siger Marie Bjerre.

Men datafrisættelse er et stort skifte, der kræver tilsvarende regulering og ikke mindst finansiering. For er det virksomheder, myndigheder eller forbrugere, der skal betale omstillingen til et datadrevet energisystem, lyder spørgsmålet fra Charles Nielsen, direktør for TREFOR infrastruktur, til Marie Bjerre.

Sine Valbjørn Schlüter, kontorchef i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, på iEnergis årsmøde 2024
Sine Valbjørn Schlüter, kontorchef i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, delte sine perspektiver på datafrisættelse i paneldebat på Intelligent Energis årsmøde. Foto: Lars Rønbøg

Svaret er ikke så ligetil, lyder det fra ministeren.

– Jeg tror ikke, der er entydigt svar for at være ærlig. Der er jo noget, der skal betales i forhold til leverandørens måleudstyr og i forhold til at tilgængeliggøre data. Det vil være omkostninger, og dem vælter man sikkert over på forbrugerne. Til gengæld skulle det gerne føre til en god business case, så forbrugeren rent faktisk kan spare penge, fordi man kan få et mere effektivt og langt bedre forbrug, siger Marie Bjerre.

Center Danmark vurderer, at der er tale om et beløb i omegnen af 1 kr. pr. måler/pr. måned. Med andre ord er den gode business case for forbrugeren realistisk.

Ministeren anerkender også, at der er brug for flere medarbejdere med de rette kompetencer til at realisere potentialet i den tilgængelige data. Det rækker lige fra teknologiforståelse til mulighed for efteruddannelse:

– Jeg tror vi vil se, at IT kommer til at fylde meget mere i alle brancher. Vi skal have meget mere specialisering indenfor IT og digitalisering alle steder. Og der har vi en udfordring i forhold til at få ressourcer, specialister og viden nok indenfor feltet. Det har stort politisk fokus, og i den digitaliseringsstrategi, vi er i gang med at forhandle, afsætter vi mange midler til at få bedre specialister og forbedre vores IT-kompetencer helt generelt, siger hun.

Hørt på årsmødet

– Energiproduktion er en af de store syndere, men også dér hvor der kan skabes store forandringer.
Sebastian Mernild, klimaforsker, SDU.

–  Vi skal have et integreret samspil mellem sektorerne. Det kræver en langt højere grad af digitalisering, og det er noget, der foregår i meget forskelligt tempo i medlemslandene.
Hans van Steen, principal advisor, DG Ener

– Vi har brug for en stabil Kommission. Prismekanismen skal virke, og det kræver langsigtet stabilitet.
Knud Pedersen. Bestyrelsesformand i Cerius-Radius

– Digitalisering og automatisering er løsningen. Jeg kan næsten ikke underdrive hvor meget bagud, vi er.
Thomas Elgaard Jensen, direktør i Kredsløb

Seneste nyt