Sektorkobling er ikke bare nyttigt, men nødvendigt

Debatindlæg
Havvand bruges som varmekilde bl.a. af HOFOR’s varmepumpe i Sydhavnen i København

En af de lavest hængende frugter i forhold til sektorkobling er at koble fjernvarme og elektricitet tættere sammen med varmepumper. I dag produceres en stor del af den danske fjernvarme ved, at vi brænder noget fossilt af. Eksempelvis (russisk) naturgas. Kun en lille del (ca. tre procent) er direkte eldreven. Foto: Jesper Tornbjerg.

I løbet af det næste år vil Intelligent Energi fortsætte kampen for at rydde barrierer af vejen for et integreret energisystem på tværs af grøn elektricitet, fjernvarme, spildevandsanlæg og andre sektorer, fastslår branchechefen i en klumme.

Hvor er det dejligt at kunne mødes og se hinanden i øjnene her, hvor coronaen ser ud til at ebbe ud. I Branchefællesskab for Intelligent Energi har vi – efter diverse virtuelle mellemspil - lige afviklet et fysisk årsmøde med rigtig mange deltagere. Dejligt!

Min læsning af de gode oplæg på årsmødet er, at sektorkoblinger nu for alvor går fra ’nice to’ til ’need to’ – eller på dansk: At sektorkobling ikke kun skal anskues som nyttigt, men som helt nødvendigt for en effektiv grøn omstilling.

Og hvorfor så det? Jo, i løbet af det seneste års tid er der blevet skruet gevaldigt op for ambitionsniveauet for den grønne omstilling. Danmark ser ind i en meget nær fremtid med en tredobling af elforbrug og -produktion: Fra ca. 35 mia. kWh til over 100 mia. kWh om året indenfor det næste årti.

Da produktionen først og fremmest skal komme fra fluktuerende kilder som vind og sol, bliver det alfa og omega, at det tiltagende elforbrug bliver fleksibelt. Effektiv sektorkobling kræver således, at den grønne el ikke ’bare’ kommer ind i forbruget, men det sker digitalt og styrbart.

Fjernvarmen skal elektrificeres

Men hvad mener vi med sektorkobling? Lad mig give et par eksempler.  

En af de lavest hængende frugter er at koble fjernvarme og elektricitet tættere sammen. I dag produceres en stor del af den danske fjernvarme ved, at vi brænder noget fossilt af. Eksempelvis (russisk) naturgas. Kun en lille del (ca. tre procent) er direkte eldreven.

En del fjernvarmeværker er i fuld gang med at investere i eldrevne varmepumper og elkedler, og det er præcis den rette vej at gå. Mere af det!

Men ingen projekter indregner værdien af at spille sammen med energimarkedet og tjene penge på de såkaldte systemydelser, som Energinet efterspørger for at balancere energisystemet. Dermed dimensioneres varmepumper og lagring ikke efter de mulige gevinster, og varmeregningen til brugerne bliver derfor højere, end hvis man høster gevinsten ved samspil med elnettet.

Ved at elektrificere fjernvarmen med grøn strøm opnår vi et samspil, der gør det muligt at bruge strøm, når elpriserne er lavest, og lagre energi til senere brug, nemlig når indtægter ved systemydelser er høje. Disse løsninger øger energisystemets balanceringsmuligheder og dermed forsyningssikkerheden. Det gør os samtidig i stand til at håndtere den vedvarende energi, vi gerne vil have mere af i både forbruget og produktionen.

Sektorkoblingen gør os i stand til at håndtere den VE-producerede energi, så den og infrastrukturerne udnyttes effektivt.

Uudnyttede muligheder i spildevand

Det andet eksempel drejer sig om spildevand koblet med elektricitet, varme og biogas. De største af landets rensningsanlæg har bevæget sig fra at være storforbrugere af energi til at være energiproducenter bl.a. af biogas, el og varme. Det er den rette vej at gå. Mere af det!

Men selskaberne oplever ikke, at reguleringen giver incitament til at forfølge denne vej.

Med den rette regulering kan lunkent kloakvand og rensningsanlæg fx levere varme til fjernvarmenettet – og dermed bidrage med CO2-neutral overskudsvarme og mere effektiv varmepumpedrift i fjernvarmen.

Problemet er, at rensningsanlæggene ingen fordel får ved at sektorkoble. Med den aktuelle regulering får de ikke ’point’ for at gøre det rigtige, selvom deres bidrag både sparer penge og CO2. De udgifter, det koster at etablere styring af eldrevne pumpeaktiviteter, så der kan leveres ydelser til energisystemet skal – selvfølgelig - finansieres af vandselskabet. Men indtægter fra salg af ydelser modregnes i selskabets indtægtsramme, og derfor hænger initiativet ikke samme. Det samme gælder ved salg af varme til fjernvarmeselskabet eller salg af gas til gasnettet.

Stadig barrierer at bekæmpe

Verden er under hastig forandring, og vi vil i Intelligent Energi fortsætte kampen for at rydde barrerier for sektorkoblinger af vejen. Efter ti års kamp glæder vi os over at ingen sætter spørgsmålstegn ved nytten af sektorkobling.

Men der sker for lidt i forhold til at få fjernet barriererne. Der er behov for, at alle indser nødvendigheden af sektorkobling. De forskellige forsyningsgrene skal ikke nødvendigvis have samme regulering, men de skal have de rette incitamenter til at kunne spille sammen om vores fælles mål om et klimaneutralt samfund, der er fri for russiske brændsler, så hurtigt som det er teknisk og økonomisk muligt.

Intelligent Energi har derfor fokus på regeringens kommende udspil til ’Grøn Energi og Forsyning’, som vi vender tilbage til den 25. januar 2023, når vi atter – og forhåbentlig uden corona-restriktioner - samles til årsmøde.

Denne klumme er første gang bragt hos Energy-Supply 

Seneste nyt