Data skal sættes fri med respekt for sikkerhed i forsyningen

- Ja, vi skal sætte data fri. Jeg er kæmpe tilhænger, men det er ikke gratis at stille data til rådighed for andre, og vi skal passe på. Vi skal tænke os om.

Koncernkundechef Gorm K. Elikofer fra HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, forsøger på selskabets og samfundets vegne at finde en grimasse, der kan passe. Altså at finde en balance, der kan sikre, at data fra elektricitet, vand, spildevand, fjernvarme og andre forsyningsarter:

På den ene side stilles til rådighed for kreative og innovative kræfter samt øvrige aktører i fjernvarmesystemet, der med respekt for GDPR-krav kan bidrage til at skabe et mere fleksibelt og effektivt energisystem.

Før vi for alvor deler forbrugs- og måske især produktionsdata, er der nogle ting, vi skal have styr på, så vi ikke udsætter os selv, befolkningen og industrien for risici.

På den anden side ikke misbruges af personer eller stater, der vil Danmark det ondt – eller ’blot’ synes, det kunne være en fjer i hatten at slukke for kritisk infrastruktur i nogle timer.   

- Før vi for alvor deler forbrugs- og måske især produktionsdata, er der nogle ting, vi skal have styr på, så vi ikke udsætter os selv, befolkningen og industrien for risici, fastslår Gorm K. Elikofer og nævner, at det eksempelvis kan blive fatalt for folkesundheden, hvis det lykkes hackere at stoppe Københavns mange spildevandspumper i længere tid.

Data til debat på årsmøde

Internt har HOFOR nu i 2½ år arbejdet på at få styr på egne data. Mange af de ældre data skal kvalificeres, sorteres og systematiseres samtidig med, at der kommer stadig flere nye data. Ca. 85 procent af fjernvarmekunderne har fjernaflæste målere, og i 2025 vil det gælde for alle. For vand har 57 procent af forbrugerne intelligente målere.  

Udnyttelse af data er et af de emner, Gorm K. Elikofer vil diskutere på årsmødet i Intelligent Energi (iEnergi) onsdag den 25. januar i Mogens Dahls Koncertsal i København. Sektorkobling er et af de andre:

- Sektorkobling er en pæn måde at sige ’elektrificering’ på, smiler Gorm K. Elikofer, der dog ikke er i tvivl om, at der vil være betydelige fordele forbundet med at sætte eldrevne varmepumper op i de forskellige forsyningssystemer.

Varmepumper kan levere fleksibilitet til elnettet

HOFOR er i gang med at sætte varmepumper op i hovedstaden, så en stadig større del af fjernvarmeproduktionen kan foregå som et alternativ til forbrænding af træflis på BIO4 og affald på ARC.

For eksempel er HOFOR midt i København i gang med at etablere varmepumper, der skal udnytte overskudsvarme fra godt 100 fjernkølingskunder og havvand. Et såkaldte synergi-anlæg skal sende koldt vand retur til fjernkølenettet og sende varmt vand ud på fjernvarmenettet.

Styrbare varmepumper kan tilbyde fleksibilitet til elsystemet, hvor en stadig større del af produktionen, i takt med, at vi får stadig flere vindmøller og solceller, er afhængig af vind, vejr og tidspunkt på døgnet. Varmepumper kan også tilbyde fleksibilitet til lokale elnet, der kan blive hårdt presset af øget forbrug bl.a. til elbiler.

- Vi skal have flere varmepumper, men København er fortættet og ’plads’ er en udfordring både i forhold til varmepumper, geotermi og solvarme. Potentialet for at udnytte disse teknologier er større i København end i mindre byer, men de er bare sværere at indpasse, siger Gorm K. Elikofer og påpeger, at det for en grundejer er mere økonomisk attraktivt at huse en bygning end en varmecentral.

Dejlig koldt vand til hjem og Øresund

Også varmepumper i vand- og spildevandsforsyningen kan give fordele både for de involverede selskabers kunder og energisystemet. Gorm K. Elikofer nævner, at varmepumper, der henter varme til fjernvarme fra vandforsyningen, også har den fordel, at brugsvandet med en sænket temperatur får en højere kvalitet.

- Desværre er der ikke endnu en business case på den slags projekter, siger Gorm K. Elikofer.

HOFOR ejer majoriteten af spildevandsselskabet BIOFOS, der gerne må investere i varmepumper, der kan hente varme ud af spildevand på vej ud i Øresund, men indtægter fra salg af fjernvarme skal ubeskåret bruges til at nedsætte tarifferne. At kunderne slipper billigere, lyder smukt, men den økonomiske regulering gør, at BIOFOS udhuler sin langsigtede selskabsøkonomi ved at agere grønnere.

- Vi har ingen økonomisk motivation for at øge vores fjernvarmeproduktion, fastslog plan- og projektchef Dan Fredskov for et par dage siden i et interview, hvor han appellerede til en justering af Vandsektorloven.

 

Ejendomme fristes til lokal varmeproduktion

Gorm K. Elikofer mener også, at der er brug for en modernisering af Varmeforsyningsloven, så den mere konsekvent fremmer integration af og investeringer i nye forsyningskilder i en nødvendigvis sektorkoblet verden.     

- Vi skal se på Varmeforsyningsloven i et nyt perspektiv, for der sker meget i øjeblikket, siger Gorm K. Elikofer fra HOFOR, der som noget helt nyt oplever, at private virksomheder tilbyder større ejendomme at sætte eldrevne varmepumper op nede i deres kældre.

De ’liberale’ varmepumper kan sælge varme til ejendommene og sælge resten af produktionen til fjernvarmenettet til en forhandlet pris. Et salgsargument kan være, at varmepumperne producerer grøn fjernvarme på basis af grøn el indkøbt med certifikater.  

- Jeg synes, det er godt, at vi bliver pustet i nakken. Det er superfint at få andre med, men udrulningen skal foregå på ens konkurrencevilkår og samfundsøkonomisk forsvarligt, mener Gorm K. Elikofer og påpeger, at det også må koste noget at have det kollektive fjernvarmenet som backup i de tilfælde, hvor varmepumperne svigter.

Et andet eksempel på eventuel nytænkning handler om at tilbyde 100 procent grøn fjernvarme til kunder, der gerne vil give lidt ekstra for at have en stæk klimaprofil. Merprisen kan være med til at finansiere den fortsatte udvikling frem mod klimaneutralitet og klimapositivitet.

- Men det må vi ikke, som loven er nu, siger Gorm K. Elikofer.  

Kraftværker med klimapotentiale

Sektorkobling handler også om kraftvarmeværkernes fremtid. Mange år frem vil det være nødvendigt af hensyn til produktionen af fjernvarme at benytte ARC, BIO4, Avedøreværket og andre af de storkøbenhavnske anlæg. Kraftværkerne er også vigtige af hensyn til stabiliteten i elnettet – bl.a. som backup for vind/sol og frekvensregulering.

Derudover ligger der spændende og vigtige perspektiver i CO2-opsamling og -lagring/udnyttelse fra kraftvarmeværkerne, påpeger Gorm K. Elikofer:

- Fjernvarmeproduktionen i København har reduceret CO2-udledningen med 85 procent, men vi kan komme op på 135 procent og altså blive CO2-positiv. Med CO2-fangst kan ARC blive klimaneutral og BIO4 klimapositiv, påpeger Gorm K. Elikofer.

CO2-opsamling alene på BIO4 vil koste i størrelsesordenen fem milliarder kroner, men spørgsmålene hober sig op. Hvem skal påtage sig de økonomiske risici? Skal den biogene CO2 deponeres eller bruges? Vil rederier og flyselskaber efterspørger brændstoffer fremstillet ved hjælp af ’grøn’ CO2? Vil det være muligt at sælge biogene CO2-kvoter om 5-10-15 år?

- Vi kigger ind i et ukendt marked, konstaterer Gorm K. Elikofer, der efterlyser politisk afklaring og lovgivning forude for eventuelle investeringer i en ultragrøn fjernvarmeforsyning.