Elektrificering udfordrer kapaciteten i elnettet
’Vi skal blive mere datadrevne helt ned til den mindste 0,4 kV-radial i elnettet. Vi ved, at elforbruget vil stige kraftigt de næste 10-15 år. Præcis hvor meget, elforbruget vokser, er ikke afgørende, men det står fast, at vi har en meget stor investeringsopgave foran os’, fastslår N1’s bestyrelsesformand, Jesper Barslund, der uddyber sin synspunkter på iEnergis årsmøde den 25. januar. Foto: Jeppe Carlsen.
Netselskabet N1 har lært meget af sin første netudviklingsplan, fastslår bestyrelsesformand Jesper Barslund. Han lægger op til en accelereret analyse- og planlægningsproces, for ’udviklingen går så hurtigt, at vi bliver nødt til at kalibrere analyserne hver 3-6 måned’.
Netselskabet N1 skruer gevaldigt op for sine investeringer i transformerstationer, kabler og andre komponenter for at holde trit med elektrificeringen og den grønne omstilling.
Samtidig satser N1 stadig mere på at udnytte data til at få viden om, hvor elnettet kan komme i kapacitetsproblemer i takt med, at vi får flere elbiler, varmepumper og andet godt. En foreløbig erfaring fra data er, at elbiler oplader markant anderledes end tidligere troet.
– Investeringsmæssigt tager vi et kraftigt step op i år, hvor vi har et anlægsbudget på 1,3 mia. kr., siger bestyrelsesformand Jesper Barslund fra Netselskabet N1, der har 800.000 netkunder og 550 medarbejdere.
I 2022 lød budgettet på 800 mio. kr., men regnskabet ender nærmere med en post på 900 mio. kr. Med andre ord: Der er fuld gang i opstillingen af vedvarende energi (især solceller) og nettilslutning af elforbrug til bl.a. opladning af elbiler i N1’s forsyningsområde, der rækker fra Jammerbugten i nord og hele vejen ned gennem Jylland til den dansk-tyske grænse.
Vi skal kunne investere på forkant – altså før et behov opstår. Derfor skal SVM-regeringen og Folketinget i år udmønte det elektrificeringstillæg, der allerede er indgået forlig om, og vi skal have justeret den eksisterende indtægtsrammeregulering, så den passer til fremtiden.
Datadreven ned til den mindste radial
Elektrificeringen af det danske samfund skaber gedigen travlhed i forhold til at etablere fysisk infrastruktur, men N1 er bevidst om, at der nødvendigvis også skal ske noget andet:
Elnettet skal udnyttes mere effektivt ved hjælp af timedata fra 800.000 elmålere kombineret med data fx for alder og udnyttelsesgrader på tekniske anlæg.
– Vi skal blive mere datadrevne helt ned til den mindste 0,4 kV-radial i elnettet. Vi ved, at elforbruget vil stige kraftigt de næste 10-15 år. Præcis hvor meget, elforbruget vokser, er ikke afgørende, men det står fast, at vi har en meget stor investeringsopgave foran os, og at vi er nødt til at investere i og drive nettet meget mere intelligent, fastslår Jesper Barslund.
Han peger på, at den øgede investeringsopgave især hænger sammen med, at nye forbrugstyper, som fx elbilladestandere, belaster netstationer og kabler langt mere end almindelige forbrugsenheder.
Årsmøde med fokus på data og digitalisering
Netop det datadrevne er i fokus på Årsmødet 2023 i Intelligent Energi onsdag den 25. januar i Mogens Dahls Koncertsal i København. Jesper Barslund er en af talerne på årsmødet, der bl.a. sætter fokus på, hvordan energi- og forsyningsselskaberne kan øge deres effektivitet og høste klimagevinster ved at digitalisere deres forretninger og tænke/handle på tværs af sektorer.
For Netselskabet N1 er digitaliseringen en nødvendighed for at kunne drive elnettet effektivt og foretage de rigtige investeringer, så kabler og netstationer kan udskiftes, inden der opstår kapacitetsudfordringer.
Som andre netselskaber har N1 oplevet, at den netudviklingsplan (NUP), der blev afleveret til Forsyningstilsynet i 2022 – sat lidt på spidsen – er forældet, inden den er udkommet.
– Vi har lært rigtig meget af at arbejde med den første netudviklingsplan. Vi har brugt mange ressourcer på at lave planen og forsøge at blive klogere på, hvor der kan opstå kapacitetsproblemer i elnettet. Disse analyser har vi brugt til at udarbejde vores investeringsplan for 2023, men vi kan se, at udviklingen går så hurtigt, at vi bliver nødt til at kalibrere analyserne hver 3-6 måned, siger Jesper Barslund.
Elbilerne oplader anderledes end forventet
Noget af det, N1 har erfaret ved at kigge dybt i data, er, at lademønstrene for landets nu knap 110.000 elbiler er markant anderledes end ’almindelig visdom’ for få år siden.
– Vi har indtil for nylig troet, at elbiler oplader 80-90 procent hjemme og på arbejdspladser og 10-20 procent i det offentlige rum. Data fra de seneste år viser, at det måske nærmere kan blive 50-50, siger Jesper Barslund.
Vi har indtil for nylig troet, at elbiler oplader 80-90 procent hjemme og på arbejdspladser og 10-20 procent i det offentlige rum. Data fra de seneste år viser, at det måske nærmere kan blive 50-50’.
De seneste år har været specielle med covid-19 og meget høje elpriser, der kan have trigget de anderledes lademønstre. Om det så bliver 80-20 eller 50-50 frem mod 2030 er uklart, men ifølge Jesper Barslund gør det en kæmpe forskel for omfanget af investeringer i elnettet, om 1,5 mio. elbiler i 2030 – som er ambitionen for Dansk e-Mobilitet – oplader på den ene, anden eller tredje måde.
Værktøjet skal være i orden
En vigtig pointe er altså, at elnetselskaberne bliver nødt til at have et mere veludviklet værktøj, der ved hjælp af data kan følge den problemstilling nøje.
– Vi skal løbende skabe overblik over, hvordan de enkelte transformerstationer og kabler bliver belastet, og simulere, hvordan det vil gå, siger Jesper Barslund.
Udover data fra elmålere og beregninger for tilstanden forskellige steder i elnettet, har N1 også brug for at vide mere om, hvad der er på vej – både i forhold til nybyggeri og ladestationer. For at kvalificere fremtidige NUP’er og få et mere klart billede af fremtiden, er det ifølge Jesper Barslund derfor nødvendigt med et stærkere samarbejde med kommunerne.
Søger tættere dialog med kommunerne
N1 har et veludviklet samarbejde bl.a. med Esbjerg Kommune, men generelt er forholdet ’meget blandet’.
Derfor har N1 ansat en Key Account Manager, der får ansvaret for dialogen med de mange kommuner i forsyningsområdet om netudbygning og muligheder for sektorkobling.
– Vi skal tættere på kommunerne, men kommunerne skal også steppe op i forhold til os. Hvis den grønne omstilling skal lykkes – hurtigt – er det nødvendigt med en større kommunal forståelse for, at vi skal kunne grave på villaveje og placere nye transformerstationer bl.a. i byerne, siger Jesper Barslund.
Vi skal tættere på kommunerne, men kommunerne skal også steppe op i forhold til os. Hvis den grønne omstilling skal lykkes – hurtigt – er det nødvendigt med en større kommunal forståelse for, at vi skal kunne grave på villaveje og placere nye transformerstationer bl.a. i byerne.
Politiske beslutninger skal udmøntes
På årsmødet i Intelligent Energi vil der blive udvekslet praktiske erfaringer for netselskabernes brug af data og sat fokus på politiske udfordringer. Som det er nu, lægger en tilbageskuende regulering hindringer i vejen for rettidige investeringer og udnyttelse af fleksibelt elforbrug til at minimere investeringerne i det kraftige vækstscenarie, der ruller ud de næste årtier.
En række elnetselskaber har indført tidsdifferentierede tariffer for at fremme det flytbare elforbrug, så elnettets kogespids mellem kl. 17 og 21 ikke koger over, men ifølge bestyrelsesformanden for Netselskabet N1 løser det ikke alt.
– Vi skal kunne investere på forkant – altså før et behov opstår. Derfor skal SVM-regeringen og Folketinget i år udmønte det elektrificeringstillæg, der allerede er indgået forlig om, og vi skal have justeret den eksisterende indtægtsrammeregulering, så den passer til fremtiden, siger Jesper Barslund.