Dansk energi-regulering skal op i gear

Shoppingcentre kan fungere som virtuelle kraftværker i et unikt samspil med det nordiske elsystem.

Det påviser Siemens, der sammen med Skandia Ejendomme netop har aktiveret fleksibelt forbrug i shoppingcentret Väla ved Helsingborg. Noget tilsvarende har Siemens også gjort i Finland med Nordens største shoppingcenter, Sello.

Både i Sverige og Finland er der typisk en god business case, når vi taler om investeringer i energibesparelser. I Sello såvel som i Väla er der realiseret betydelige energibesparelser, inden fleksible ydelser fra ventilation og belysning samt (i Finland) solceller og batterianlæg er tilbudt markedet.

I Danmark kan Siemens og andre aktører også påvise en fin business case for energibesparelser i bygninger, men det gælder ikke for aktivering af bygningers energifleksibilitet.

Og hvorfor så det?

En af forklaringerne er, at Norges vandkraftværker og vores egne kraftværker nemt kan levere den fornødne fleksibilitet, ligesom vi i Danmark endnu ikke har elektrificeret opvarmning i bygninger, så elforbruget er lavere.

Indret regler nu og undgå ekstraomkostninger

Med mere vind i el-systemet og øget elforbrug til varmepumper, elbiler m.m. vil det ændre sig. Derfor skal vi allerede nu indrette regler og regulering, så de investeringer, der foretages i bygninger, gør det muligt at medtage en værdi i at være fleksibel. Ellers vil vi stå over for unødige ekstraomkostninger til elnettet eller til efterinstallationer i bygninger.

En afgørende faktor for business casen er, at Energinet og elnetselskaberne efterspørger fleksibilitet, så der kan sættes en pris på fleksibilitet fra større bygninger som shoppingcentre og kontorbygning – og også fra andre fleksible enheder f.eks. elbiler, varmepumper, industri og rensningsanlæg. Med udsigt til efterspørgsel bliver det attraktivt for markedets aktører at udvikle ydelser.

Vi har tre bud på, hvordan det kan ske:

For det første ønsker vi, at Energinet gør det lettere at levere fleksibelt forbrug ved at sænke budgrænserne for levering af ydelser til regulerkraft. Det vil gøre det lettere at ’pulje’ tilstrækkelige mængder energi i Danmark, hvor elforbruget fortsat er lavt. Hvis grænsen på 5 MW f.eks. sænkes til 0,5 MW, vil det derfor blive lettere for bygninger at tilbyde deres fleksibilitet i det såkaldte regulerkraftmarked.

Hvis der er batterier involveret i bygningen som i Sello er levering af den ydelse, der hedder frekvens-stabilisering (også kaldet FCR og FCR-D) mulig. Her kan en grænse på 0,3 MW løsnes og skabe mere dynamik.

Her ligger altså nogle opgaver for Energinet.

Efterspørgsel fra lokale netselskaber skal fremmes

For det andet skal efterspørgsel fra de lokale netselskaber fremmes gennem ændret økonomisk regulering ift. benchmark. Vi skal have ligebehandling af udgifter til fleksibilitet og investeringer i kabler.

Værdien af fleksibilitet kan nemlig også komme fra distributionsnettet, som allerede i dag skal tage stilling til, om fleksibilitet i forbruget ikke er en billigere løsning, før der investeres i flere kabler. Her er det selv sagt et problem, at netselskaberne straffes på økonomien, hvis de køber fleksibilitet til at aflaste deres net.

Reglerne skal justeres, og elnetselskaberne bør fremover også kunne operere med geografiske elnettariffer til fremme af den ønskede fleksibilitet.

Disse opgaver skal løses af myndigheder og politikere nu og her.

Det tredje ønske er, at Danmark stiller større krav til bygningers evne til at kommunikere med energimarkedet. Det kan vi nu og her gøre ved at satse på mere end en minimumsimplementering af EU's krav til bygningers energiperformance (Bygningsdirektivet). Vi skal kræve, at alle +1.000 kvm-bygninger ved nybygning og større renovering får tovejskommunikation, CTS m.m.

Investeringer i smart styring vil åbne for, at bygningerne kan reagere på signaler fra elmarkederne (spotpriser, regulerkraftpriser, differentierede nettariffer m.m.) – og på prissignaler fra fjernvarmen. Bygningsreglementet skal altså underkastes en grundig omskrivning, og det er en opgave for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Smart vej til billigere grøn omstilling

Vi skal alle gøre os umage, hvis vi skal nå målet om 70 procent færre udledninger af drivhusgasser i 2030 og de danske og europæiske mål, der følger efter. Vi står over for betydelige investeringer i både forsyninger og bygninger, men smart styring og smart tovejskommunikation kan gøre den grønne omstilling billigere end ellers.

Lad os lære af Sello i Finland og Väla i Sverige og tage de næste skridt mod at skabe bedre rammer i Danmark nu!

Indlægget er oprindeligt bragt i Gridtech 26. marts 2020.