Fleksibelt elforbrug kan skabe værdi for alle

Aktivering af fleksibelt elforbrug fra bl.a. varmepumper og elbiler er en hjørnesten i den grønne omstilling og en vigtig brik frem mod 70 procent lavere CO2-udledninger i 2030. Men hvor langt er vi nået? Hvad kan vi sætte flueben ved, og hvor ligger der fortsat vigtige opgaver at få løst?

Fluebenene først: Med udgangen af 2020 har elnetselskaberne udrullet fjernaflæste, intelligente målere til os alle. Dermed er det muligt at afregne alle kunder for det forbrug, de har i en bestemt time; altså flexafregning.

Intelligente målere giver samtidig elnetselskaberne mulighed for at se, hvor i lavspændingsdelen af elnettet, der er trængsel. Elnetselskaberne indfører derfor – som en del af tarifmodel 2.0 – tidsdifferentierede tariffer, der belønner elkunder, som flytter forbrug væk fra kritiske tidspunkter. Arbejdet med at udvikle videre på tarifmodellen er i fuld gang.

Elnetselskaberne er altså meget langt med at skabe det fundament, det fleksible elforbrug skal stå på.

Hvad så med de markedsaktører, der skal udnytte disse muligheder?

Mange energi-services udvikles af eksperter i varmestyring, elbilopladning, bygningsautomatik mv. For at understøtte den udvikling, der både leverer service til kunderne og bidrager til at skabe balance i elsystemet, har iEnergi sammen med en række virksomheder, herunder Neogrid Technologies og Best Green, deltaget i det arbejde, som Energinet og Dansk Energi i 2014-2017 stod i spidsen for.

Arbejdet endte i en række anbefalinger fra Energinet, Dansk Energi, iEnergi og DI til tiltag, der kan gøre rammerne for nye forretningsmodeller bedre. Siden er det gået fremad, men for trægt. Og vi har brug for, at der nu-og-her i 2020 handles, så lokale fleksibilitetsløsninger tages i anvendelse frem for at grave mere kabel ned.

Vi har derfor brug for at der sker noget inden for særligt tre tiltag:

1. Elnetselskaber i Dansk Energi og iEnergis medlemmer bl.a. Best Green og OK har bidraget til at udforme ændringer til servicevilkår for opsætning af netselskabers serielle målere. Det skal nedbringe leveringstiden hos netselskaber til virksomheder, der fx. leverer varmeservice. De nye regler afventer Forsyningstilsynets godkendelse.

2. Energinet tester levering af en frekvensstabiliseringsydelse, FCR, især fra batterier. Her vil det være et plus for bl.a. True Energy, Nuvve, Clever og ejere af stationære batterier, hvis de kan undvære en eller flere balanceansvarlige, fordi der ikke skabes en ubalanceregning af de forholdsvis små energimængder. Her mangler vi en konklusion fra Energinet.

3. Nye fleksible services kan blive fremmet, hvis Sikkerhedsstyrelsen kan blive overbevist om at ændre sine nationale krav om måler-stikprøveudtagning mm. på serielle målere. Det må være nok, at de kan gøre det på netselskabernes hovedmålere. Sagen er vigtig for en række forretningsmodeller hos fx leverandører af varmepumpeservices som Neogrid Technologies, Best Green og OK. Og også hos elbilladeoperatører som fx Clever, der ønsker at nyttiggøre egne målinger til design af nye services og afregning af kunder. Flere virksomheder har for flere år siden tilbudt at deltage i en test. Der er behov for, at Energinet sætter testen i gang, så resultaterne kan bruges som dokumentation over for Sikkerhedsstyrelsen.

Fundamentet er altså ved at være på plads, men der mangler fortsat nogle bedre rammer. Afgørende for business-casen er også, at Energinet og elnetselskaberne efterspørger fleksibilitet. Det betyder bl.a., at Energinet skal sænke budgrænserne for levering af balanceringstjenester. Det er fortsat for svært at pulje tilstrækkelige mængder varmepumper, elbiler, bygninger m.v. for at nå op på de 5 MW, der kræves i regulerkraftmarkedet.

I forhold til elnetselskaberne så udebliver efterspørgslen, så længe de straffes af den økonomiske regulering, hvor køb af fleksibilitet ikke sidestilles med nedgravning af flere kabler. Også det skal løses.

Vi er mange, der er i arbejdstøjet. Lad 2020 være året, hvor kunderne kommer til at opleve, hvordan fleksibelt elforbrug bliver en fordel for dem, og hvor vi styrker vores fælles elnet med smarte, digitale løsninger.

Indlægget er oprindeligt bragt i Energiwatch 18. marts 2020.